Annonce
Livsstil

Horsens Kommune giver grønt lys: NRGi-grund kan rumme 170 nye boliger

Sådan forestiller Dansk Boligbyg og Domea sig, at det nye byggeri kommer til at tage sig ud set fra Bjerrevej. Illustration fra lokalplanen
HORSENS - Med NRGi's flytning til Blumersgade i Horsens bliver der plads til nyt på forsyningsselskabets adresse på Bjerrevej.

Her har Horsens Kommune netop givet endeligt grønt lys for, at Dansk Boligbyg sammen med det almene boligselskab Domea kan bygge 170 boliger. De første skulle gerne begynde at skyde op allerede kort efter nytår.

- Den første etape bliver fire tårne i fire etager. De skal bygges på den nuværende oplagringsplads ud mod Dagnæs Allé, fortæller Anton Nørgaard, afdelingsleder i Dansk Boligbyg, der har totalentreprisen på projektet.

I de fire tårne bliver der 28 almene boliger, som placeres i de to nederste etager, og 32 private. Dansk Boligbyg går efter, at de private boliger bliver til udlejning.

Derefter følger etape to, som er fem-etagers lejlighedstårne, der skal bygges ud mod Bjerrevej.

Også her bliver de to nederste etager almene boliger, som Domea skal stå for.

- Derudover kan der så bygges 37 to-plans rækkeboliger. Tiden må vise, hvornår vi kan komme i gang med det, og om det bliver private eller almene boliger, fortæller Anton Nørgaard.
Her er den planlagte bebyggelse set fra oven. Vejen øverst i illustrationen er Bjerrevej. Første byggeetape bliver de fire punkthuse (fire etager) for neden. Etape to er de fem punkthuse (fem etager) for oven - ud mod Bjerrevej. Tredje etape er en række to-plans boliger ud mod Dagnæs Allé. illustration fra lokalplanen

Over 30 indsigelser

At der nu gives lov til at bygge i fire og fem etager midt i Højvangs-kvarteret, har vakt stor utilfredshed blandt især naboerne til NRGi-grunden. Horsens Kommune har i høringsfasen til den netop vedtagne lokalplan fået et hav af protester mod at give lov til et så højt byggeri.

Over 30 indsigelser er der sendt ind, og stort set i dem alle opfordres der til, at kommunen sænker højden på boligbyggeriet.

Men det har kommunens embedsmænd og politikere ikke valgt at gøre.

I begrundelsen for ikke at gøre det lyder det bl.a., at "bebyggelsen vil blive mere synlig end den eksisterende bebyggelse, men vurderes at passe harmonisk ind i området."
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce