Annonce
Horsens

Skærer ikke i skoledagen: Kommunen fastholder højt timetal for de mindste elever

Hvis det står til kommunens børne- og uddannelsesudvalg, skal de mindste børn i skolen ikke have en kortere skoledag, selvom loven giver mulighed for det. Foto: Claus Thorsted
Selvom loven giver mulighed for at sænke timetallet for børnene i indskolingen fra 1200 til 1110 timer om året, holder børne- og uddannelsesudvalget fast i den lidt længere dag med tid til mere varieret indhold.

Horsens: Fra januar i år har det været muligt at sænke den samlede undervisningstid i indskolingen fra 1200 timer til 1110 om året. I maj besluttede et flertal i kommunens børne- og uddannelsesudvalg imidlertid at fastholde de 1200 timer i indskolingen for skoleåret 2019/20, dog med mulighed for at byrådet kunne sænke timetallet til de 1110 timer i skoleåret 2020/21.

For at kunne vurdere, hvad der er er bedst, har det været et ønske i budgetaftalen for 2020 at få belyst, hvilken betydning skoledagens længde rent faktisk har for de mindste skolebørn.

Nu er hovedpointerne blevet kortlagt, og formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S), mener på det grundlag, at det er en god idé at fastholde et skoleår med 1200 timer frem for at gå ned i tid.

- Vi har fået fremlagt en meget grundig analyse af værdien i at sænke timetallet. Og siden 1999 har vi jo her i kommunen haft heldagsskole. Vi har dermed i lang tid prioriteret at have flere timer i skolen, men jo ikke seks timer om dagen, hvor børnene sidder koncentrerede på skolebænken, siger hun og uddyber:

- Med den lidt længere skoledag giver det netop mulighed for masser af leg, socialt liv og bevægelse i skoletiden, og det giver stor værdi. Derfor synes jeg, at det giver god mening at fortsætte med de 1200 timer.

Annonce
Med den lidt længere skoledag giver det netop mulighed for masser af leg, socialt liv og bevægelse i skoletiden. Derfor synes jeg, at det giver god mening at fortsætte med de 1200 timer.

Lone Ørsted (S), formand børne- og uddannelsesudvalget

Indholdet er vigtigere end længden

Hvis timetallet skulle sænkes til 1110 timer, ville det alt i alt handle om godt 20 minutters forkortet skoledag for børnene. Og Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens kommune, understreger at analysen netop viser, at kvaliteten af skoledagen ikke handler om længde, men om indhold.

- Ved at bevare skoledagens længde kan vi holde fokus på indholdet. Det vigtigste er netop at få tid til det gode indhold, og dermed er længden ikke afgørende, siger hun og påpeger også, at med en ændret struktur skal alt andet omkring skolen også ændres.

- Det drejer sig om 23-24 minutter om dagen, men det vil have stor betydning for alt fra eventuelt længere ventetid på skolebussen til planlægning i sfo'en.

Hovedpointerne fra forvaltningens analyse lægger foruden forskning blandt andet stor vægt på, hvordan forældre og skoleledere opfatter den lidt længere skoledag. Og begge parter er enige om, at det ikke er længden, men indholdet, som er afgørende. Så med den betragtning in mente er Lone ørsted også sikker på, at en lidt længere dag er godt givet ud.

- Der er meget, som peger på, at man skal have længden for at have tid til et forstærket fokus på det gode indhold og bevægelse. Og det er selvfølgelig vigtigt med variation i den lange skoledag, understreger hun.

På udvalgsmødet ønskede SF og enhedslisten ikke at fasteholde de 1200 timer.

Den endelig beslutning om, hvorvidt timetallet sænkes til 1110, bliver besluttet i byrådet på næste møde 25. november.

Udvalgte hovedpointer fra analysen

Forskning og undersøgelser viser blandt andet:
  • at elevernes oplevelse af, hvor lang skoledagen er, ikke nødvendigvis stemmer overens med, hvor lang skoledagen faktisk er. Dagens indhold og struktur har derimod stor betydning for elevernes oplevelse af skoledagens længde.
  • at forældrene er blevet mere skeptiske over for skoledagens længde siden implementeringen af reformen. Forældrene påpeger dog, at det er vigtigere at sætte fokus på skoledagens indhold og elevernes læring end på skoledagens længde i sig selv.

Skolelederne i Horsens Kommune mener generelt set blandt andet:

  • at mindre undervisningstid vil give mindre tid til anderledes og varierede undervisningsformer. Det vil dermed lægge pres på prioriteringen, hvilket kan betyde, at fokusset i undervisningen i højere grad indsnævres til de rent faglige mål frem for det sociale, dannende mv.
  • at i og med at det ikke er alle børn, der går i sfo, vil en forkortelse af skoledagen ikke nødvendigvis betyde, at børnene kommer til at bruge mere tid på sociale fællesskaber og fritidsinteresser.
  • at forkorte den samlede undervisningstid i indskolingen vil give mindre tid til børnene i den alder, hvor den tidlige indsats er afgørende.

Kilde: Horsens Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce