Annonce
Horsens

Horsens-knægt er ny chefredaktør

32-årige Anders-Peter Landert fra Horsens blev i dag forfremmet til chefredaktør på formiddagsavisen B.T.

Anders-Peter Landert kommer fra en stilling som redaktions- og udviklingschef på avisen, og han kommer til at tegne avisen redaktionelle ledelsen sammen med ansvarhavende chefredaktør Olav Skaaning Andersen.

Det oplyser avisen i en pressemeddelelse:

- Anders-Peter Landert er fremtidens mand. Han har en stærk journalistisk dømmekraft, han kan se fremtidige digitale og kommercielle muligheder i journalistikken, og så har han evnerne til at få både egne og andres ideer gennemført, udtaler Olav Skaaning Andersen.

Den nyudnævnte chefredaktør gik på Horsens Statsskole fra 1995-1998.

- Jeg er glad og stolt over at få denne mulighed, og glæder mig til at komme i gang for alvor, siger Anders-Peter Landert ifølge B.T. og uddyber:

- B.T. har gennem de seneste år markeret sig som Danmarks dagsordensættende tabloidavis, og den position vil jeg gerne være med til at styrke. I et mediebillede, hvor alle kæmper om de samme kunder, gælder det om at være unik. Det bliver vi stærke af.

Om Anders-Peter Landert

Født 24. marts 1979

1995-1998: Horsens Statsskole

Februar 2005: Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole

Marts 2005: Ansat på B.T.

Siden september 2009: Medlem af B.T.s chefgruppe som redaktionschef og udviklingschef.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

112

To anholdt ved McDonald's og Jem & Fix: Politiet havde fået tip om udlejningsbil

Danmark

Liveblog: Tre gange flere end normalt meldte sig ledig fredag

Østjylland

Mængden af unge corona-patienter overrasker sygeplejerske: - De yngre patienter er virkelig bange

Annonce