Annonce
Læserbrev

Horsens-kandidat dropper jagten på Folketinget efter triumf ved EU-valget

Karen Melchior til valgfesten hos Radikale på Vesterbro i København under Europa-Parlamentsvalget søndag. Melchoir er radikal kandidat til Folketinget i Horsens-kredsen, og hun kører valgkampen færdig - men hun er ikke aktuel til et sæde på Christiansborg. Det er Europa-arbejdet, det gælder fra 1. juli. Foto: Nikolai Linares/Ritzau Scanpix
Karen Melchior er radikal kandidat i Horsens til folketingsvalget, men et uventet valg til Europa-Parlamentet ændrer markant på planerne. - Jeg kører valgkampen færdig i det østjyske, men jeg træder ikke ind i Folketinget, siger hun.

Horsens: Egentlig var målet en plads i Folketinget, men et superresultat til Radikale ved søndagens valg til Europa-Parlamentet betyder, at Karen Melchior må ændre planer.

Den 38-årige politiker var Horsens-kredsens bud på en kvinde på tinge. I stedet skal hun i Europa-Parlamentet sammen med Morten Helveg Petersen, når en ny fem-årig periode officielt skydes i gang 1. juli.

- Overrasket? Ja! Jeg havde meldt ud, at hvis jeg fik et af mandaterne i parlamentet, ville jeg ikke træde ind i Folketinget, men det var mest rent teoretisk, siger Karen Melchior.

Hun har ført valgkamp til Folketinget på blandt andet Søndergade i Horsens, og hun fortsætter arbejdet i Østjyllands Storkreds frem til valgdagen 5. juni.

- En stemme på mig er som en stemme på listen, siger Karen Melchior, der i øjeblikket har orlov fra Københavns Borgerrepræsentation.

Orloven bliver permanent, da Radikale ikke opererer med dobbeltmandater.

Annonce

Overrasket? Ja! Jeg havde meldt ud, at hvis jeg fik et af mandaterne i parlamentet, ville jeg ikke træde ind i Folketinget, men det var mest rent teoretisk.

Karen Melchior, nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet

Et par hektiske dage

Karen Melchior melder om "en fin fest" hos Radikale søndag aften og nat, og så var mandagen præget af mange telefonopkald. Pludselig var hun rigtig interessant hos de politiske journalister.

- Jeg har forsøgt at holde mig væk fra at tjekke optællingerne hele tiden, siger hun om en hektisk dag.

Karen Melchior og Radikale bliver del af gruppe ALDE i Europa-Parlamentet - Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa.

Hvad bliver så mærkesagen i parlamentet?

- Hvordan vi regulerer vores tech-virksomheder. Det handler om beskyttelse af rettighederne som borger og som forbruger - i respekt for innovation og nyskabelse. Det har været en mærkesag for mig siden starten i politik i 2013, siger Karen Melchior, der glæder sig over en velgennemført radikal valgkamp med "den rigtige politik" - blandt set i lyset af den bekymring, Brexit i Storbritannien har plantet i mange danskere.

Karen Melchior landede på 17.292 personlige stemmer ved søndagens valg - knap 7000 flere end ved valget i 2014.

Venstre fik fire mandater i Europa-Parlamentet ved søndagens valg, Socialdemokratiet løb med tre, og så har Radikale og SF høstet hver to pladser.

Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Konservative får hver ét sæde i Europa-Parlamentet.

Egentlig har Danmark kun 13 pladser fra 1. juli, men et 14. mandat lander her til lands, når Brexit er gennemført. Det 14. mandat er Venstres, så en af de fire valgte V'ere træder altså lidt senere ind i parlamentet.

De skal i Europa-Parlamentet

Også de personlige stemmer er nu talt op ved Europa-Parlamentsvalget. Følgende 14 får sæde i Bruxelles i de kommende fem år:

Venstre (4): Morten Løkkegaard, Søren Gade, Asger Christensen og Linea Søgaard-Lidell

Socialdemokratiet (3): Jeppe Kofod, Christel Schaldemose og Niels Fuglsang

Radikale (2): Morten Helveg Petersen og Karen Melchior

SF (2): Margrete Auken og Kira Marie Peter-Hansen

Konservative (1): Pernille Weiss

Dansk Folkeparti (1): Peter Kofod

Enhedslisten (1): Nikolaj Villumsen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce