Annonce
Horsens HK

Horsens kan sikre oprykning mod bundholdet

Amanda Brogaard scorede ni mål og førte an i HH-sejren i Bjerringbro. Arkivfoto: Ole Nielsen
Oddense har kun et point i bunden - HH skal bare slå bundholdet 30. marts for at rykke op i ligaen.

Bjerringbro: HH-træner Henrik Okkerstrøm frygtede lørdagens kamp ude mod Bjerringbro, fordi Bjerringbro er mest scorende hold i rækken, men Horsens Håndboldklub vandt kampen med 31-27 efter 17-14 ved pausen og er nu stensikkert på vej mod ligaen.

HH skal blot vinde næste kamp på udebane mod Oddense ved Skive. Oddense har kun fået et eneste point i hele turneringen. En sejr er nok. Det kan ikke glippe. HH'erne kan roligt placere champagnen på køl. 30. marts springer de - og skulle det glippe, er der en ny chance 6. april hjemme mod Hadsten.

- Hvis man elsker offensiv håndbold, var det en glimrende kamp, men for dem, der godt kan lide kvalificeret forsvarsspillet, var det bestemt ingen superkamp, siger HH-træner Henrik Okkerstrøm.

- Det er ikke tilfældigt, at Bjerringbro har lavet mange mål gennem hele turneringen. De spiller klogt, og de var svære at spille mod, men angrebsmæssigt spillede vi en fin kamp, og det blev afgørende.

- Selv om det ser godt ud, får du mig aldrig til at sige, at den er sikker, men jeg indrømmer gerne, at det er tæt på, siger HH-træneren.

Første halvleg var jævnbyrdig i Bjerringbro.

Hjemmeholdet bragte sig foran 3-2, 8-7 og 9-8 de første minutter, men HH svarede igen og scorede til 14-10 og pausestillingen 17-14.

Bjerringbro svarede igen i anden halvleg og reducerede til 18-17 og 22-20, men HH reagerede ved at bringe sig foran 24-20, 25-22, og føringen på 28-23 var afgørelsen.

HH var aldrig foran med seks mål, men 30-25 og 31-26, og der var endda råd til, at Camilla Madsen misbrugte et straffekast til sidst.

HH-sejren blev på 31-27, skabt især af Amanda Sommer og Camilla Madsen, der lavede 17 af de 31 mål.

Camilla Sommer og Emily Baunsgaard bidrog også til målfesten med tilsammen ni mål.

For en sjælden gangs skyld kom Sofie Fynbo ikke på scoringslisten. Hun var til gengæld bedste HH-spiller i forsvaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce