Annonce
Horsens

Horsens i toppen af ny liste: Så mange nye boliger bliver der behov for frem mod 2045

Horsens Kommune får behov for 9054 nye boliger frem mod 2045 for at kunne matche befolkningsudviklingen, viser ny analyse fra Spar Nord. Arkivfoto: Morten Pape
En ny analyse fra Spar Nord placerer Horsens Kommune som nummer tre blandt landets kommuner, når det kommer til behovet for øget boligmængde for at kunne matche befolkningsudviklingen.
Annonce

Horsens: Frem mod 2045 får Horsens Kommune behov for over 9000 flere boliger, hvis kommunen skal kunne matche befolkningsudviklingen.

Det viser en ny analyse fra Spar Nord.

De i alt 9054 boliger, der er behov for i Horsens de kommende 25 år, svarer til et øget boligudbud på knap 21 procent, hvilket placerer Horsens Kommune i toppen blandt Danmarks kommuner, når det kommer til øget boligbehov. Kun Skanderborg og Københavns kommuner har behov for en større procentuel forøgelse af boligmængden for at kunne matche befolkningsudviklingen.

Stigende boligbehov

Her er de fem kommuner i Danmark, hvor boligbehovet vil stige mest frem mod 2045:

1. Skanderborg Kommune, behov for 6361 boliger (forøgelse på 24 procent)

2. Københavns Kommune, behov for 67349 boliger (21,08 procent)

3. Horsens Kommune, behov for 9054 boliger (20,83 procent)

4. Solrød Kommune, behov for 1978 boliger (20,75 procent)

5. Rødovre Kommune, behov for 3947 boliger (20,61 procent)

Annonce

Tæt på motorvej og natur

Horsens' og Skanderborgs placeringer på listen er værd at bemærke, vurderer Jens Nyholm, cheføkonom hos Spar Nord.

- Det er bemærkelsesværdigt, at Skanderborg og Horsens kommer til at vokse hurtigere end både storbyer som Aarhus og Aalborg samt de attraktive forstadskommuner til København, siger Jens Nyholm i en pressemeddelelse.

- Bag denne udvikling ligger blandt andet, at disse byer ligger i pendlerafstand til vækstområder som Aarhus og trekantområdet, i tæt afstand til motorvejen og i områder ved fjord, sø eller skov, hvilket gør dem til attraktive boligområder, siger han.

Han påpeger samtidig, at de høje boligpriser i storbyerne bidrager til at trække folk til byer som Horsens.

Spar Nord bygger sin analyse på tal fra Danmarks Statistik og har lavet udregningerne ud fra et scenarie, hvor forholdet mellem antallet af borgere og antallet af boliger er det samme i 2045, som det er i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Hedensted gav HFS en fodboldlektion

Hedensted For abonnenter

Flere venner, mere motion og mindre angst: Ny livsstilsefterskole åbnede med næsten fuldt hus

Annonce