Annonce
Horsens

Horsens halter efter: Så få elbilister er der i kommunen

Ud af flere end 38.000 personbiler i Horsens Kommune kører 77 på el. Arkivfoto

Elbilsalget er ikke slået igennem i Horsens, hvor der forholdsmæssigt er næsten halvt så mange elbiler, som der er på landsplan.

Horsens: Borgerne i Horsens Kommune ejer i alt 38.358 personbiler. Blandt dem kører 77 på el.

Det viser nyopgjorte tal fra Motorstyrelsen.

Dermed hænger Horsens Kommune i bremsen, når det kommer til udbredelsen af elbiler. For mens 0,2 procent af personbilerne i Horsens Kommune kører på el, er procentandelen af eldrevne personbiler på landsplan 0,39 procent.

Altså er der forholdsmæssigt næsten dobbelt så mange elbiler i hele Danmark, som der er i Horsens.

Det faktum kommer ikke som et chok for Paw Amdisen (SF), byrådsmedlem og formand for Horsens' grønne tænketank GRO.

- 77 elbiler er et lavt tal, og man kunne håbe på, at det var højere. Men det er ikke nogen hemmelighed, at elbiler stadig er i et teknologisk udviklingsstadie, så jeg tror, folk er meget usikre. Batterilevetiden i elbilerne gør det svært at køre lange distancer, siger Paw Amdisen.

Annonce

I 2025 skal 10 procent af bilflåden i Horsens være elbiler. Det er ikke overambitiøst, men realistisk.

Paw Amdisen (SF)

Klima set fra Horsens

Folkebladet stiller skarpt på et altid aktuelt emne, klimaet. Og vi gør det med afsæt i den lokale virkelighed. Hvad er lokalt de største udfordringer på klima-området? Hvad gør kommunen? Og hvad er vigtigt for borgerne? Det er nogle af de spørgsmål, vi i en række artikler i de kommende uger forsøger at besvare.

Klimaet er i sig selv en artikelserie værd, men artiklerne fungerer også som en optakt til avisens uddeling af Bojsen-priserne 5. april.

Til forskel fra tidligere år uddeles priserne i år på baggrund af et tema. Det valgte tema er klimaet, og for at komme i betragtning til en pris skal man have udmærket sig på en måde, der har med klimaet at gøre.

Ud over at skrive artikler om emnet vil Folkebladets journalister løbende portrættere nogle af de forhåbentlig mange indstillede kandidater.

Paw Amdisen (SF), der er formand for den grønne tænketank GRO, sætter sig som mål, at 10 procent af personbilerne i Horsens Kommune skal køre på el i 2025. Arkivfoto: Lars Juul

Har aldrig været firstmover

Hans byrådskollega Martin Ravn (V), der er formand for kommunens plan- og miljøudvalg, falder heller ikke ned af stolen på baggrund af tallene.

- Udviklingsstadiet og afgiftsystemet gør, at interessen for elbiler ikke er så stor. Samtidig er Horsens en pendlerby. Det er ikke små ture, vi kører, og det kan de nuværende elbiler ikke dække. Så billedet kommer ikke til at ændre sig, før man knækker koden for, hvordan man kan køre længere på elbilernes batterier, siger Martin Ravn, der samtidig pointerer, at gennemsnitsindkomsten i Horsens er lavere end andre steder, og det spiller også en rolle, eftersom elbiler typisk er dyrere end diesel- og benzinbiler.

- Og derudover har Horsens aldrig været firstmover på nye ting. Vi er afventende og ser på, hvordan udviklingen er andre steder, og hvordan vi kan sørge for at tage det bedste derfra. På den måde er vi snusfornuftige i Horsens, siger Martin Ravn.

Martin Ravn (V), formand for kommunens plan- og miljøudvalg, tror, antallet af elbiler i Horsens Kommune vil stige voldsomt i fremtiden, hvis regeringen fastholder sin plan om at udfase benzin- og dieselbiler fra 2030. Arkivfoto: Morten Pape

10 procent i 2025

De to politikere er enige om, at der i fremtiden skal køre mange flere elbiler rundt i Horsens Kommune.

- I 2025 skal 10 procent af bilflåden i Horsens være elbiler. Det er ikke overambitiøst, men realistisk, siger Paw Amdisen.

Den målsætning kan Martin Ravn godt tilslutte sig, dog med et enkelt forbehold.

- Hvis regeringen fastholder, at benzin- og dieselbiler skal udfases fra 2030, så er jeg optimistisk i forhold til at få tallet i Horsens hævet voldsomt. Og så vil det også stige til mere end 10 procent, siger han.

Elstandere og p-pladser

Elbilsalget er ifølge Paw Amdisen og Martin Ravn stærkt påvirket af politiske beslutninger på nationalt plan, men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget fra kommunalpolitisk side for at fordre salget.

- Som kommune skal vi prøve at gøre tingene lidt eksperimentariske. Det kan være ved at stille elstandere op og i højere grad bruge elbiler til den interne kørsel, eksempelvis blandt hjemmehjælpere. Og når vi planlægger infrastruktur, skal vi tænke elbilkørsel ind, for eksempel når vi laver parkeringsfaciliteter, siger Paw Amdisen.

Martin Ravn ser også muligheder for kommunen til at tage elbil-fremmende initiativer.

- Vi kan facilitere opladning af elbiler, og vi kunne indrette p-pladser i midtbyen, hvor der kun må holde elbiler, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce