Annonce
Horsens

Horsens-forfatter vender tilbage til Østberlin sammen med fordrukken privatdetektiv

Fra sine mange ophold i Berlin kender Andreas Monrad Pedersen byen. Han er af sted, når tiden tillader det, typisk seks-syv gange årligt. Foto: Søren E. Alwan

Andreas Monrad Pedersen udgiver 4. februar "Åbne hænder" - en blanding af en krimi og en historisk roman. Afsættet er bl.a. 10 år med en lejlighed i den tyske hovedstad.

Horsens: Østberlin i 1980'erne. En trist og nedslidt storby bag jerntæppet. Og scenen for en række mord.

Plus scenen for "Åbne hænder" - en blanding af en krimi og en historisk roman, som horsensianske Andreas Monrad Pedersen udgiver mandag 4. februar.

Dermed debuterer den 51-årige lektor på Horsens Statsskole som skønlitterær forfatter.

At skrive derimod er ikke nyt fra ham. Han står bag bogen "Schalburgkorpset 1943-1945", som udkom i 2002, og han har gennem årene bidraget med artikler til både opslagsværker og aviser.

Og så kender han i øvrigt Berlin bedre end de fleste danskere. De seneste 10 år har han haft en lejlighed i den tyske hovedstad.

- Jeg har trævlet byen igennem på kryds og tværs - uden at vide, at det blev min research til "Åbne hænder", siger han med et smil.

I mit tilfælde passer det, at historien næsten fortalte sig selv. Alt var åbent, da jeg begyndte at skrive, og jeg vidste ikke, hvem der blev slået ihjel af hvem.

Andreas Monrad Pedersen
Andreas Monrad Pedersen mente selv, han havde skrevet 330 sider. Men da forlaget havde sat bogen op, endte sidetallet på det dobbelte. Foto: Søren E. Alwan

Pirrende og svært at forstå

Som skoledreng oplevede Andreas Monrad Pedersen Berlin, mens byen endnu var delt i øst og vest.

- Jeg var i 1982 med min 9. klasse i Østberlin. For os forkælede parcelhus-børn var det både pirrende og svært at forstå, hvad der dengang foregik i byen, konstaterer han.

Senere, mens han læste historie på Københavns Universitet, mødte han en underviser, som i den grad kunne gøre Den anden Verdenskrig levende. Det betød bl.a., at Andreas Monrad Pedersen som sit afsluttende speciale skrev om de danskere, der under den tyske besættelse af Danmark meldte sig til Schalburgkorpset og kæmpede for tyskerne på østfronten.

Specialet blev siden til bogen om det berygtede korps, samtidig med at Andreas Monrad Pedersen fik en vedvarende interesse for krigsårene og for Tyskland.

Forsiden på "Åbne hænder" illustrerer, at Berlinmuren spiller en vigtig rolle i romanen. Foto: Søren E. Alwan

Det gamle arbejderkvarter

Så efter flere studieture til Berlin købte han for 10 år siden en lejlighed i Friedrichsheim - det gamle arbejderkvarter i Østberlin. Her kan man finde ham, når ferier og forlængede weekender lægger op til det.

Og her foregår den aktuelle roman.

- Bogen er en rundtur i Berlin før og nu - i 70'erne, i 80'erne og i nutiden. Og hvis man kender Berlin, vil man kunne genkende mange af lokaliteterne, forklarer Andreas Monrad Pedersen.

Hans hovedperson er den fordrukne danske privatdetektiv Johannes Knudsen, som bor i Berlin. Han nærmest snubler over mordene, der trækker tråde bagud til den kolde krig. Hans arbejde med at opklare, hvordan det hele hænger sammen, bliver også en konfrontation med hans egen fortid og de omstændigheder, der i 1970'erne tvang ham til Østberlin.

Lokale Andreas Monrad Pedersen debuterer som skønlitterær forfatter med bogen "Åbne hænder".Foto: Søren E. Alwan

To sider og en startscene

Andreas Monrad Pedersen har altid nydt at skrive, og undervejs kom lysten til ikke bare at tænke i fagbøger og -artikler.

Det udviklede sig til "Åbne hænder" og historien om den fordrukne Johannes Knudsen. Oprindeligt sat sammen som en synopsis på to sider og en startscene.

- Derefter disponerede jeg 50 sider frem - uden at vide, hvordan det hele skulle ende, fortæller den 51-årige forfatter.

Efterhånden som han kom frem, begyndte historien at tage mere form, og han fandt et flow, der, som begivenhederne udviklede sig, snævrede sig ind til den historie, der nu ligger klar.

Lokale Andreas Monrad Pedersen debuterer som skønlitterær forfatter med bogen "Åbne hænder".Foto: Søren E. Alwan

330 sider eller...

Processen tog ni måneder.

- I den tid brugte jeg alle de timer, hvor jeg ikke var på arbejde eller sov, til at skrive, siger Andreas Monrad Pedersen.

Han endte med noget, han mente ville fylde 330 sider i en bog. Indtil forlaget Mellemgaard, som sagde ja til at udgive værket, kunne fortælle ham, at vi snarere talte om det dobbelte.

- Det hænger sammen med, at handlingen kommer langt omkring i både tid og sted, og at meget bæres af dialoger, forklarer Andreas Monrad Pedersen.

Resultatet er, at der nu ligger 656 sider og venter på de læsere, som holder af blandingen mellem krimi og historie.

Lokale Andreas Monrad Pedersen debuterer som skønlitterær forfatter med bogen "Åbne hænder".Foto: Søren E. Alwan

Åben afslutning

Krimi-aspektet har allerede sikret den lokale forfatter en plads i programmet for den kommende Krimimesse i Horsens. Lørdag 6. april stiller han op på Fængslet.

Inden da inviterer han lørdag 9. februar kl. 11 til en uformel udgivelses-reception på Horsens Bibliotek.

Og derefter?

Jo, måske får "Åbne hænder" en efterfølger. I hvert fald slutter romanen åbent og lægger derfor op til mere.

- Men jeg ville have "Åbne hænder" færdig og klar til udgivelse, inden jeg gik i gang med en to'er. Ellers ville det hele blive blandet for meget sammen, konstaterer Andreas Monrad Pedersen.

Lokale Andreas Monrad Pedersen debuterer som skønlitterær forfatter med bogen "Åbne hænder".Foto: Søren E. Alwan
Lokale Andreas Monrad Pedersen debuterer som skønlitterær forfatter med bogen "Åbne hænder".Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce