Annonce
Horsens

Horsens-forfatter sender 13 eventyr ud i verden

Ingrid Skadhede har selv illustreret eventyrene, her historien om "Myretuen". Illustration fra bogen

Ingrid Skadhede er klar med sin tredje bog, der især retter sig mod børn.

Horsens: Den horsensianske maler, designer og de seneste år også forfatter Ingrid Skadhede melder sig nu med sin tredje bog.

"Bedstemors eventyr" lyder titlen, der dækker over 100 sider med 13 eventyr.

Ingrid Skadhede debuterede som forfatter, da hun i februar 2015 udgav "Erindringsglimt" med minder fra sin barndom bl.a. på Horsensegnen.

For et års tid siden fulgte "Den underjordiske rejse" - en fortælling baseret bl.a. på de rejser, hun og hendes mand, Søren Skadhede, sammen har foretaget.

Annonce
Også forsiden er Ingrid Skadhedes eget design.

Myrer og sten

"Bedstemord eventyr" retter sig ikke mindst mod børn. Som det siges i introduktionen: "Med denne bog ønsker jeg især at fortælle jer børn om naturoplevelser. I ved, hvad en computer kan bruges til, den giver jer viden. Naturen er vigtig, den er med til at gøre jer til mennesker."

Så her er bl.a. historien "Myretuen" om en dreng, der bliver så irriteret på nogle myrer, at han ødelægger deres bo.

Et andet eventyr handler om de sten, som bliver pløjet op på marken. Et tredje om en dreng, hvis mor bliver indlagt på sygehuset; han tror, han derfor skal på drengehjem, og skjuler sig i skoven.

"Koen der dansede" hedder et af eventyrene, der fortæller om køerne, som glæder sig til at komme på græs om foråret. Illustration fra bogen

Bedst at sidde hjemme

83-årige Ingrid Skadhede har skrevet eventyrene over det seneste års tid - og hun har nok til endnu en bog.

- I mange år var min hovedinteresse at male, men det er hårdt at udstille, bl.a. fordi jeg ikke er så god til at sælge mig selv. Jeg har det bedre med at sidde hjemme og skrive, konstaterer den lokale forfatter.

Bogen er udsendt hos Forlaget Ådalen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnerettigheder fejret i Hedensted

Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce