Annonce
Horsens

Horsens-forfatter sender 13 eventyr ud i verden

Ingrid Skadhede har selv illustreret eventyrene, her historien om "Myretuen". Illustration fra bogen

Ingrid Skadhede er klar med sin tredje bog, der især retter sig mod børn.

Horsens: Den horsensianske maler, designer og de seneste år også forfatter Ingrid Skadhede melder sig nu med sin tredje bog.

"Bedstemors eventyr" lyder titlen, der dækker over 100 sider med 13 eventyr.

Ingrid Skadhede debuterede som forfatter, da hun i februar 2015 udgav "Erindringsglimt" med minder fra sin barndom bl.a. på Horsensegnen.

For et års tid siden fulgte "Den underjordiske rejse" - en fortælling baseret bl.a. på de rejser, hun og hendes mand, Søren Skadhede, sammen har foretaget.

Annonce
Også forsiden er Ingrid Skadhedes eget design.

Myrer og sten

"Bedstemord eventyr" retter sig ikke mindst mod børn. Som det siges i introduktionen: "Med denne bog ønsker jeg især at fortælle jer børn om naturoplevelser. I ved, hvad en computer kan bruges til, den giver jer viden. Naturen er vigtig, den er med til at gøre jer til mennesker."

Så her er bl.a. historien "Myretuen" om en dreng, der bliver så irriteret på nogle myrer, at han ødelægger deres bo.

Et andet eventyr handler om de sten, som bliver pløjet op på marken. Et tredje om en dreng, hvis mor bliver indlagt på sygehuset; han tror, han derfor skal på drengehjem, og skjuler sig i skoven.

"Koen der dansede" hedder et af eventyrene, der fortæller om køerne, som glæder sig til at komme på græs om foråret. Illustration fra bogen

Bedst at sidde hjemme

83-årige Ingrid Skadhede har skrevet eventyrene over det seneste års tid - og hun har nok til endnu en bog.

- I mange år var min hovedinteresse at male, men det er hårdt at udstille, bl.a. fordi jeg ikke er så god til at sælge mig selv. Jeg har det bedre med at sidde hjemme og skrive, konstaterer den lokale forfatter.

Bogen er udsendt hos Forlaget Ådalen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce