Annonce
Kultur

Horsens-festival vil sende 270 gange 240 cm stor gave til dronningen

Tegnefestival TV har fået tilladelse af kongehuset og fotograf Per Morten Abrahamsen til at fortolke det officielle fødselsdagsportræt af dronning Margrethe. Foto: Per Morten Abrahamsen
Omkring 100 børn og unge skal i bidder fortolke det officielle fødselsdags-portræt af den 80-årige regent.
Annonce

Horsens: Dronning Margrethe fyldte 80 år 16. april, men de sidste dråber af gaveregnen har ikke ramt regenten endnu. Tegnefestivalen i Horsens håber snart at kunne sende Hendes Majestæt en stor, ekstra gave.

Gaven bliver - om alt går vel - et 270 gange 240 centimeter stort portræt, som ikke færre end cirka 100 børn og unge fra hele landet skal være sammen om at kreere.

Portrættet skabes under overskriften ”Vi tegner dronningen - sammen hver for sig”, og arbejdet kommer til at foregå i regi af Tegnefestival TV, som Billedskolen Horsens, Mærk Byen og Spar Nord Fonden står bag.

Via Tegnefestival TV, som kan ses på nettet, løser børn og unge løbende opgaver, og den næste bliver tegningen af regenten.

Deltagerne tager udgangspunkt i det officielle fødselsdagsportræt, som den anerkendte fotograf Per Morten Abrahamsen har taget. Hver tegner får ansvar for en lille bid af fotografiet, og når alle udsnit er færdige, samles værket, der bliver i sort og hvid, til ét hele.

Unge fra hele landet spidser pennen for at skabe et stort, tegnet portræt af dronning Margrethe. Arkivfoto: Martin Ravn
Annonce

Sendes til dronningen

Billedskolens leder Jannik Broz forklarer, at Tegnefestival TV som kreativt samlingspunkt har udviklet sig til en succes, og han håber derfor på stor opbakning til portrætopgaven, der skal løses i forbindelse med en livestream på kanalen.

- Vi er enormt glade for, at så mange børn og unge fra hele landet har taget godt imod Tegnefestival TV. Der har generelt været stort engagement på alle opgaver, inspirerende opgaveløsninger og mange aktive deltagere på vores livestreams. Derfor håber vi også, at så mange som muligt har lyst til at tage del i et stort fælles portræt af H.M. Dronningen, siger Jannik Broz.

Planen er at indramme det færdige værk og sende det til dronning Margrethe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brandslukning fortsatte til langt ud på natten: Tøjbutikker i stueplan er medtagede efter slukningsarbejde

Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce