Annonce
Horsens

Horsens får nyt corona-testcenter

Horsens får snart et nyt fast testcenter ved Casa Arena på Langmarksvej. Her skal borgere både med og uden symptomer på corona fremover testes. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Syv nye testcentre skal forbedre forholdene for både borgere og testpersonale i Region Midtjylland. Et af centrene kommer til at ligge i Horsens.
Annonce

Horsens: Indsatsen mod corona bliver langvarig. Der erkender Region Midtjylland, der derfor nu indretter nye faste testcentre rundt omkring i regionen.

Et af dem kommer til at ligge i Horsens, hvor et helt nyt fast corona-testcenter om godt to uger står klar til at teste borgere både med og uden symptomer på corona. Det skal bl.a. være med til at forbedre forholdene for både borgere, der skal testes, og personalet, der tester.

De syv testcentre skal teste både borgere med og uden symptomer. Det i Horsens kommer til at ligge ved Casa Arena på Langmarksvej. Også Randers og Holstebro får nye faste testcentre, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.


Telte kan være gode nok om sommeren, men som situationen er nu, skal testcentrene fungere indtil udgangen af 2021. Det betyder flere omgange regn, rusk og lave temperaturer, og derfor skal der nogle bedre og mere permanente bygninger til.

Anders Kühnau (S), regionsrådsformand Region Midtjylland


- De tre testcentre betyder en mere ligelig geografisk fordeling af testcentrene og er en klar forbedring, for dem, der skal testes, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S) i pressemeddelelsen, hvor regionen også oplyser, at testcentret i Horsens står klar til at teste fra uge 42.

Annonce

Afløser telt

Det nye faste teststed betyder, at det hvide telt, der har stået ved Casa Arena i snart to måneder, bliver pakket sammen og afløst af pavilloner, der ifølge regionsrådsformanden giver bedre forhold for både personale og borgere.

- Telte kan være gode nok om sommeren, men som situationen er nu, skal testcentrene fungere indtil udgangen af 2021. Det betyder flere omgange regn, rusk og lave temperaturer, og derfor skal der nogle bedre og mere permanente bygninger til, siger Anders Kühnau (S).

I de nye testcentre er det fortsat muligt både at bestille tid til drive-in-test og gående test.

Regionen oplyser, at der i indretningen af de nye testcentre bliver taget højde for, at der kommer borgere både med og uden symptomer.

Det sker dels ved at teste borgere med symptomer i deres biler, dels ved at pode gennem særligt afskærmede luger.

Region Midtjylland råder ud over de nye testcentre og testtilbud ved sundhedshuse også over et antal testbiler, som med kort varsel kan åbne for test, hvis smitte f.eks. spreder sig i boligområder eller blandt medarbejdere på virksomheder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce