Annonce
Horsens

Horsens får ny musikbutik: Får adresse i Kippervig

Dennis Laursen står bag en ny musikbutik i Kippervig. Navnet bliver Dr. D Guitars. Foto: Kim Gripping
Dennis Laursen åbner 1. august Dr. D Guitars i den tidligere Anna Larsen Antik-butik
Annonce

Horsens: Horsens får en ny musikforretning kort tid efter, at byens eneste musikbutik lukkede.

Det er Dennis Laursen, der slår dørene op til Dr. D Guitars i Kippervig. Adressen husede tidligere Anna Larsen Antik.

- En kulturstærk by har brug for en musikbutik, udtaler indehaveren i en pressemeddelelse.

Han vil skabe en lidt anderledes butik, hvor lokalerne er små, men viden om instrumenter stor.

Annonce

Stor viden om instrumenter

Han lover, at kunderne vil møde en passioneret ekspedient, der ved meget om guitarer, ukuleler, basser og meget mere.

- Internettet er med til at presse butikkerne. Det er et vilkår, man må tage med, og vi retter ind efter de priser, som nettet dikterer, fortsætter han.

Dennis Laursen slår sig op på et højt serviceniveau. Kunden vil komme ud af butikken med et instrument, som er efterset, justeret og sat op, understreger han, der også vil tilbyde reparationer og justeringer.

Butikken åbner 1. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce