Annonce
Horsens

Horsens får 14 dages grand prix-fest

I Kuben var der allerede tager hul på festen og farverne ? fra venstre Horsens & Friends-direktør Frank Panduro, borgmester Peter Sørensen og DR?s underholdningschef Jan Lagermand Lundme. Foto: Lars Juul
Annonce
HORSENS - Horsens får 14 dages grand prix-fest, når DR i februar rykker til byen med både den voksne og børne-udgaven af den populære musikdyst.

Det afslørede DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme, da nyheden om de to show tirsdag eftermiddag blev breaket i Kuben.

Eller breaket er måske så meget sagt, for nyheden var sluppet ud allerede tirsdag morgen.

Men det rokkede nu ikke ved, at Jan Lagermand Lundme talte om "dejlige Horsens" og Forum Horsens som stedet, der har vist sig perfekt til de store show.

- Vi ved, at Horsens gerne vil feste med os, og vi lover til gengæld 14 dage med masser af musik og konfetti, sagde underholdningschefen.

Borgmester Peter Sørensen (S) var heller ikke bleg for at love en fest på byens vegne.

- Vi havde også Dansk Melodi Grand Prix i 2005, 2007 og 2008, og jeg tør godt garantere DR, at Horsens i de 14 dage omkring de to show bliver hele Danmarks grand prix-by.

Og så blev der ellers drukket bobler og snakket musik, mens duoen Repeat med sangerinden Nina Kærs- gaard og den lokale pianist Jonathan Ingemann Jensen underholdt.
Det duftede også af grand prix, for Nina Kærsgaard var med i 2015-dysten som en del af World of Girls.

Medlodi Grand Prix i Horsens

To gange i februar 2016 står den på grand prix i Forum Horsens.

Lørdag 13. februar gælder det de voksnes Dansk Melodi Grand Prix.

En uge senere - lørdag 20. februar - indtager børnenes MGP hallen på Langmarksvej.

Lokalt samarbejder DR med Horsens & Friends og Horsens Kommune om afviklingen af arrangementet.

Netop nu er der endnu en uges frist til at indsende sange til konkurrencen. DR's underholdningschef Jan Lagermand Lundme efterlyser specielt melodier med fængende omkvæd. For ambitionen er klar: en sejr i den europæiske finale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce