Annonce
Horsens

Horsens er landets næstbedste kommune at være ung i

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget Lone Ørsted (S) er glad for andenpladsen som årets ungdomskommune, men vil have Horsens på en førsteplads. Arkivfoto

Horsens Kommune fik onsdag en andenplads i kampen om at blive Årets Ungdomskommune 2019. Prisen uddeles hvert år af af Dansk Ungdoms Fællesråd

Horsens: Horsens Kommune løber for andet år i træk med andenpladsen i Dansk Ungdoms Fællesråds pris Årets Ungdomskommune, kun overgået af naboen i nord, Skanderborg. Og placeringen i top to glæder formanden for børne- og uddannelseudvalget Lone Ørsted (S).

- Det synes jeg er super dejligt. Det havde selvfølgelig været fedt at være nummer et, men andenpladsen er trods alt en anerkendelse af, at der er fokus på børnene her i kommunen, det er børnene, det handler om.

Dansk Ungdoms Fællesråd finder hvert år top tre blandt landets kommuner på vegne af i alt 600.000 børn og unge fra det frivillige foreningsliv. I begrundelsen for Horsens' andenplads lyder det blandt andet:

"Horsens Kommune gør et rigtigt godt stykke arbejde for at hjælpe alle unge godt videre i livet. Kommunen prioriterer folkeskolen højt, hvilket viser sig i stigende karaktergennemsnit for fjerde år i træk, og kommunen fortjener særligt ros for sin indsats for at hjælpe ordblinde børn og unge, som alt for ofte overses i systemet. Derudover har kommunen et godt initiativ, Samspil, hvor unge besøger lokale virksomheder og ungdomsuddannelser, som hjælper dem til at vælge uddannelse."

Og selvom Horsens for andet år i træk har vippet 96 kommuner af pinden, går Lone Ørsted efter førstepladsen.

- Det er flot at være nummer to, men målet må være nummer et, siger hun og forklarer andenpladsen med, at de mange tiltag nu er begyndt at bære frugt.

- Det er blandt andet de lange seje træk i forhold til indsatsen på karakterer på afgangsklasserne og ordblinde. Vi er begyndt at få alle med, og det virker nu, men endnu flere skal gennemføre ungdomsuddannelse. Vi skal da være nummer et, så det kan være vi skal se på, hvad Skanderborg gør, siger hun.

Annonce

Anerkendelse af gode vilkår

Lone Ørsted undrer sig i øvrigt over, at dommerpanelet ikke lægger vægt på blandt andet arbejdet med børnebyrådet i kommunen.

- Vi har både har et børnebyråd og et ungeråd, men de mere demokratiske tiltag er ikke nævnt i begrundelsen, det undrer mig lidt.

Prisen "Årets Ungdomskommune" blev stiftet i 2006 af DUF - og uddeles i dag som en anerkendelse af de kommuner, der går forrest for at sikre gode vilkår for unge. I bedømmelsen bliver der særligt lagt vægt på, hvordan kommunen forbedrer unges deltagelse, udfoldelsesmuligheder og levevilkår, og lige præcis det gode liv, er i fokus hos formande.

- Jeg er glad, især på børnenes vegne, over at det, vi gør, virker, for de skal have de bedste muligheder for uddannelse og arbejde og i det hele taget have et godt liv.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce