Annonce
Horsens

Horsens er kommet under huden på tato-danmark

Om små to uger brummer tatoveringsmaskinerne igen på Fængslet. Ideen til Prison Ink, der er blevet den største såkaldte convention i Skandinavien, opstod tilfældigt, da den ene stifter, Daniel Pedersen, gik på erhvervsakademiet i Odense. Her havde han en underviser, der hedder Jens Ole Ambjerg, som indtil 2014 havde været direktør på Hotel Opus i Horsens. Han underviste da i hotel- og restaurationsdrift, og på et forløb skulle eleverne udvikle et koncept. Daniel Pedersen foreslog at lave en tatoverings-messe på et fængsel. Jens Ole Ambjerg greb ideen sammen med sin elev, og sagde "fed idé, det skal hedde Prison Ink", fortæller Jakob Schultz, der som journalist, forfatter og messearrangør havde erfaring fra branchen. Han kom med ombord, og resten er historien om Skandinaviens største tatoveringsmesse på Fængslet. Arkivfoto: Morten Pape
Prison Ink fejrer fem-års-jubilæum med fuldt (blæk)-hus og drømme om at fordoble publikumstallet.

Horsens: Sig navnet Prison Ink, og tatovører i det meste af Danmark kipper genkendende med deres brummende maskiner.

Den årligt tilbagevendende festival for kunst med blæk og nål i Horsens er kommet under huden på tatoveringsbranchen herhjemme, og om små 14 dage snurrer nålene igen, når Prison Ink fejrer fem-års-jubilæum på Fængslet, hvor festivalen har haft base siden begyndelsen i 2015.

I år folder cirka 250 tatovører sig ud i alt fra den klassiske "mor"-tusch på skulderen til farverige rygpieces. De kommer fra ind- og udland. Nogle er store navne inden for specifikke genrer, nogle kommer for at konkurrere og vinde priser, nogle bare for at netværke og vise, hvad de kan.

Fælles for dem er, at de ser en god idé i at komme til Horsens, for den fem-årige fødseslar er vokset til at være et af Europas store udstillingsvinduer for hud-dekoration, konstaterer en af arrangørerne Jakob Schultz, som var med til at opfinde Prison Ink-konceptet.

- Med 250 tatovører er vi den største convention i Skandinavien. Der er andre messer, som er ret berømte, f.eks. den i Stockholm, som har eksisteret i 25 år og er meget anerkendt, men de har ikke lige så mange tatovører. Det er fedt, at vi har kunnet bygge det her op på kun fem år, siger Jakob Schultz, som forventer mange tusind publikummer til festivalen i dagene 30. maj-1. juni.

Annonce

Det er fedt, at vi har kunnet bygge det her op på kun fem år.

Jakob Schultz, medarrangør Prison Ink

Ambitioner skruet op

Forud for jubilæet skruer han op for ambitionerne med festivalen, som i år bl.a. også inkluderer koncerter, træf for motorcyklister og amerikanerbil-ejere og besøg af talentfulde graffitimalere, som slår sig løs på dertil opstillede vægge.

I fejrer fem år i år. Hvordan vil festivalen se ud, når I fylder 10 år?

- Vi har vel 4000-5000 publikummer igennem, som det er nu, og det tal vil vi gerne have til at vokse. Det vil være fedt, hvis vi kan have dobbelt så mange, når vi fejrer 10-års-jubiluæm. Det er svært at sige, hvordan det vil udvikle sig, men det er dét, vi skal arbejde hen imod, siger Jakob Schultz og peger på publikumspotentiale i det østjyske område.

- Vi vil se, om vi ikke kan få flere fra f.eks. Aarhus herned, siger han om et af de geografiske områder, der er underrepræsenteret i besøgs-statistikkerne i dag.

- Indtil videre er der kommet rigtig mange fra lokalområdet, fra Skanderborg-, Silkeborg- og Trekantområdet, men Aarhus er der ikke så mange fra, så vi vil måske prøve at få prikket hul på bylden deroppe, siger han om et af målene i de kommende år.

Fængslet gør festival unik

Her og nu peger nålen hen mod den kommende festival, og igen i år er der udsolgt. Ud over danske kommer der mange svenske og finske tatovører. Der er også en del tyskere og franskmænd.

- Men vi har folk fra omkring 20 lande, lyder det i Jakob Schultz opremsning af Prison Inks geografiske spændvidde.

Folks generelle interesse for skind-dekorationerne er ikke blevet mindre i årenes løb, lyder en del af hans forklaring, hvorfor festivaldagene i Horsens er blevet fast punkt i mange tatovørers kalender. Men lige så vigtig som folks interesse for at komme og se kunsten er det kendte ejendomsmæglerslogan: Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.

- Det betyder meget for os, at vi er her på Fængslet. Det er helt unikt, og der er mange, der skriver til os, fordi de har hørt om Prison Ink - den her location trækker bare, og det har været medvirkende til, at vi er blevet anerkendt internationalt. Det er vi egentlig ret stolte af.

- Stedet taler ind i kulturen med et lidt råt miljø og en lang historie - også om fangerne, der tatoverede hinanden på alle mulige kreative måder, sige Jakob Schultz om Fængslet, der også har inspireret til festivalens logo: Fire tremmer.

Jakob Schultz fra Odense har udgivet flere bøger om tatoveringer og kender branchen. Han fortæller, at Prison Ink det første år blev set an af landets tatovører. - Der var nok nogle, som lige ville se, om vi bare var nogle smarte forretningsmænd, der ville score kassen på deres fag, husker han om det første år med festivalen. Faglig skepsis møder han i dag ikke meget af. Der er messer i europæiske hovedstæder, som er større, men kvalitetsmæssigt stikker Prison Ink næsen frem, og den er også størst i Skandinavien. Arkivfoto: Nils Svalebøg

En oplevelse for alle

Med fuldt hus kommer gæsterne på jubilæums-festivalen 2019 til at opleve tatovører med brummende maskiner og blod på gummihandskerne alle dage.

Hverken Jakob Schultz eller de andre arrangører kan tatovere. Til gengæld har de udviklet en kærlighed og nysgerrighed til faget, som de håber vil smitte - også uden for tato-kredse.

- Vi har altid solgt festivalen på, at den ikke kun er for dem, der har tatoveringer, men for alle, som er nysgerrige, og som måske kan få fjernet nogle fordomme. Og så er der jo stemningen heroppe. Der kommer både ældre og dem med barnevogne. Det er dét, vi gerne vil have, siger Jakob Schultz.

Du kan se hele programmet for Prison Ink 2019 på prisonink.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Brædstrup bobler efter 10 flade år

Der var engang... at Brædstrup var en driftig by med eget sygehus, eget rådhus og kommune, egen ret, masser af butikker, travle virksomheder og aktivt foreningsliv. Borgerne var med god grund stolte af deres by. Men så ramte centraliseringens bølge med voldsom kraft. 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft og efterlod Brædstrup som en del af Horsens Kommune. Tilbage i det lokale rådhus var kun en ensom borgerservice-afdeling. Samme år blev Retten i Brædstrup nedlagt og lagt ind under Horsens. Tinghuset blev rømmet, og både retsmøder og ansatte forsvandt. To år senere var det Brædstrup Sygehus, der blev ramt. De almindelige sygehusafdelinger lukkede, og i det store bygningskompleks, som i sin glansperiode var arbejdsplads for 200, er nu blot et livstilscenter. For Brædstrup var centraliseringen en mavepuster af rang. Byen ømmede sig og havde mere end svært ved at rumme sætningen "lagt ind under Horsens". Selvfølelsen kom under pres, og i 10 flade år talte byens borgere meget om mistet storhed og om, hvordan alt for meget gik deres næse forbi - og hvor synd det var for dem og byen. Det hjalp lidt, da Brædstrup blev udpeget som hjemsted for et nybygget hospice, der åbnede i 2015. Men det store skub kom først, da Horsens Kommune i 2017 besluttede at bruge 18 millioner kroner på en områdefornyelse. Lokale, driftige erhvervsfolk fulgte kort efter trop og besluttede at kaste penge og gode ideer ind i en række projekter. I dag bobler Brædstrup af byggeplaner. Og al selvmedlidenhed var udvisket, da DLG for kort tid siden besluttede at bygge ud for 100-200 millioner kroner. Investeringerne har givet ny selvtillid og tro på fremtiden. Forhåbentlig kan det omsættes til, at Brædstrup i næste step lykkes med at få løftet bymidten og de forfaldne ejendomme, der præger den. En udvikling, der allerede er i gang. Energi Midts forladte bygninger i centrum erstattes af et boligområde, og på grunden, hvor den nedslidte Brædstrup Kro tidligere stod, er håndværkerne i fuld gang, også med boliger. Så jo, nu bobler det i Brædstrup igen.

Annonce