Annonce
Sejlsport

Horsens-duo imponerer - OL-billetten rykker tættere på

Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby holder fast i tredjepladsen til VM i Australien efter de første ni sejladser. Foto: Peter Brøgger
Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby fortsætter med at levere stabile resultater til VM og holder fast i tredjepladsen.
Annonce

Geelong: Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby havde ryggen mod muren inden VM i 49er FX. Duoen fra Horsens Sejlklub skulle levere et topresultat, hvis den enlige danske plads til OL i Tokyo skulle sikres.
Det har de to sejlere i den grad levet op til. Efter de første ni sejladser er Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby på en samlet tredjeplads. Der resterer endnu seks sejladser, så alt kan stadig ske, men Horsens-sejlerne har indtil nu udvist en imponere stabilitet.
10. pladsen i femte sejlads er stadig parrets dårligste resultat. Derudover er det kun blevet til placeringer i top seks. Det er netop stabiliteten, der er altafgørende, hvis man vil til tops.
I forhold til at sikre sig den danske billet til OL i klassen tegner det også lyst. Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby skal slutte otte placeringer bedre end Ida Marie Baad og Marie Thusgaard.
Den aarhusianske båd er stadig hæmmet af tyvstarten i anden sejlads, og på VM's tredje dag blev det til et par tunge placeringer som nummer 21 og 16. Det rækker foreløbig til en samlet 19. plads.
Ida Marie Baad og Marie Thusgaard er tvunget til at levere en stribe topresultater i de sidste sejladser, hvis Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby skal indhentes, og blot et enkelt dårlig sejlads kan gøre opgaven nærmest umulig.
For Anne-Julie Schütt og Iben Nielsby handler det om at holde fast i stabiliteten i de resterende seks sejladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Kvalitet i stedet for tom reklame

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Annonce