Annonce
Horsens

Horsens bliver hovedsæde for skoletilbud, der skal gøre unge klar til uddannelse

Efter sommerferien 2019 går man ikke længere på produktionsskole, som de her elever på billedet fra forberedelserne til julemarkedet i 2016. Så går man på en af de tre linjer på FGU - Forberedende Grunduddannelse. Arkivfoto Michael Svenningsen

Horsens er udpeget til hovedsæde for nyt samlet skoletilbud, FGU. Det samler fem kommuners tilbud til unge, der har brug for en mellemstation, før de kan komme i gang med en uddannelse.

Horsens: 1. august 2019 begynder de første, lokale elever på den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU).

Uddannelsen er for unge under 25 år, som har brug for at blive styrket fagligt eller personligt for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde.

I dag går de unge, der er i målgruppen, på seks selvstændige uddannelser: produktionsskolen, kombineret ungdomsuddannelse (KUU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU), almen voksenuddannelse (AVU), ordblindeuddannelse for voksne (OBU) eller forberedende voksenundervisning (FVU).

Uddannelserne samles nu under én ledelse, én bestyrelse og ét budget, så der er er tale om en stor fusion. Fysisk vil uddannelserne stadig være i hele området.

Horsens er en del af et samarbejde med fem kommuner, som ud over Horsens tæller Hedensted, Skanderborg, Odder og Samsø.

- Formålet med FGU'en er at lave en god uddannelse, som kvalificerer de unge, der er lige på kanten til en ungdomsuddannelse. På FGU'en skal eleverne opleve at være en del af en fagligt skolemiljø, og de skal opleve, at de går på én skole, siger Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune.

- Med FGU'en vil de svageste elever opleve, at det bliver mere overskueligt, når de skal videre, siger Lone Ørsted (S), formand for udvalget for børne- og uddannelsesudvalget.

Annonce

Tre linjer

På FGU'en kan eleverne vælge tre spor:

En almen grunduddannelse, hvor der undervises i almene fag på en praksisrettet måde. Den linje henvender sig primært til unge, der ønsker at søge ind på en erhvervsuddannelse eller HF.

En produktionsgrunduddannelse, der tilbyder værkstedsundervisning, som det også kendes fra produktionsskolerne i dag.

Tredje spor er en erhvervsgrunduddannelse med praktikaftaler. Denne linje er målrettet unge, der gerne vil i arbejde og eventuelt fortsætte i en erhvervsuddannelse.

Forløbet på skolen kan vare op til to år.

Eleverne samles ikke på én skole. I hvert tilfælde ikke i første omgang.

- Med tiden kan man da godt forestille sig, at FGU'en bliver fysisk samlet et sted, siger Tanja Nyborg.

Kan rumme 500 elever

De fem samarbejdskommuner indstiller nu til Kommunernes Kontaktråd i Midtjylland, at de i fællesskab laver en institution til Forberedende Grunduddannelse. Fra kontaktrådet går indstillingen videre til Undervisningsministeriet.

Arbejdstitlen på skolen er "Forberedende Grunduddannelse Sydøstjylland".

De fem kommuner er enige om, at den øverste ledelse placeres i Horsens, fordi byen ligger centralt - ligesom Horsens har den største andel af unge i målgruppen. Det skønnes, at der i de fem kommuner vil være ca. 500 årselever til skolen - heraf kommer ca. 200 fra Horsens Kommune.

Oprettelsen af FGU'er er en regeringsbeslutning. Målet er at lave en sammenhængende og koordineret ungeindsats i kommunerne. Lovforslaget ventes vedtaget inden sommerferien og træde i kraft 1. august 2019, hvor de første elever kan begynde på uddannelsen.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce