Annonce
forside

Horsens Bibliotek inviterer på guidet tur i den klassiske musik

Christina Blangstrup Dahl vil gerne åbne det klassiske univers for både begyndere og øvede. Pressefoto
HORSENS - Den klassiske musik kommer i fokus ved to arrangementer på Horsens Bibliotek i de kommende dage.

Guide bliver Christina Blangstrup Dahl, der i sit arbejde som kommunikationsmedarbejder i Det Jyske Ensemble sætter en ære i at formidle den klassiske musik, så nye lyttere tiltrækkes og det allerede eksisterende publikum får nye vinkler på den kendte musik.

Hun lægger ud på mandag med "Klassisk for begyndere", og mandag 27. februar gælder det "Musikkens historie på en time". Begge gange med start kl. 19.

Så klapper vi eller...

Det første foredrag tager fat i spørgsmål som hvad der sker, når musikken spiller? Hvorfor står der en mand foran orkestret og fægter med armene? Hvorfor skal man ikke (altid) klappe, når man nu synes, det lyder flot? Er filmmusik klassisk musik? Hvad er klassisk musik overhovedet for en størrelse?

Christina Blangstrup Dahl trækker musikken ned i øjenhøjde, og tilhørerne vil bagefter føler sig meget mere hjemme i koncertsalen.

Mandag 27. februar vender Christina Blangstrup Dahl så tilbager med musikkens historie.

Med ørerne fulde af musik

Undervejs indgår naturligt nok masser af musik til ørerne. Og Christina Blangstrup Dahl svarer gerne på spørgsmål om den klassiske musik.

Bibliotekets håb er, at "du går hjem med ørerne fulde af inspiration til mere lytning".

Billetter til begge foredrag kan købes på bibliotekets hjemmeside og kommunens biblioteker.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce