Annonce
Horsens

Horsens beholder nyt Aros-rugbrød: Kun Aarhus får det originale tilbage

Bagermester Michael Spottag udviklede sammen med sit personale Aros-rubrødet for ca. 20 år siden. Nu skal han igen have fat i den opskrift, som blev brugt frem til Langenæs Bageriets sammensmeltning med Lagkagehuset. Foto: Flemming Krogh

Efter massiv kritik af ny udgave af klassisk rugbrød, vender Lagkagehuset tilbage til den originale Langenæs-udgave af Aros-rugbrødet. Men det gælder ikke i Horsens.

Horsens: Kunder i de tidligere afdelinger af Langenæs Bageriet, som sidste år blev overtaget af Lagkagehuset, kan nu igen købe det Aros-rugbrød, de kender.

Det gælder dog kun i Aarhus - ikke i de tidligere Langenæs-afdelinger i Vejle og Horsens.

- Vi genintroducerer det klassiske Aros-brød i Aarhus, lyder det blandt andet i et opslag på Facebook-siden for Lagkagehusets Langnæs-afdeling.

- Der er taget beslutning om at starte op i Aarhus, og så må vi se, hvordan reaktionerne er, forklarer Lagenæs-afdelingens bagermester, Michael Spottag, som udviklede rugbrødet sammen med sit personale for omkring 20 år siden.

Efter sammensmeltningen valgte Lagkagehuset at beholde en række af de mest populære produkter fra Langenæs Bageriet, herunder Aros-rugbrødet. Men brødet ændrede karakter, konstaterede trofaste kunder.

Annonce

Klager mest i Aarhus

Lagkagehuset har vedholdende forsvaret, at man brugte den samme opskrift - dog med Lagkagehusets surdej og dog med økologiske ingredienser.

Efter en tid med regulær shitstorm mod Lagkagehuset og blandt andet en episode, hvor en kunde kastede det falske Aros-rugbrød efter en ekspedient, har kæden nu besluttet at gå tilbage til den helt originale Aros-opskrift - men atlså kun i de fire Aarhus-afdelinger, som tidligere var Lagenæs Bageriet, plus de øvrige tre Aarhus-afdelinger af Lagkagehuset.

De to tidligere Langenæs-afdelinger i Horsens og Vejle beholder den ny udgave af rugbrødet, som også kan købes i landets øvrige afdelinger af Lagkagehuset.

- Klagerne over Aros-rugbrødet har vi stort set kun oplevet i Aarhus, siger Lagkagehusets adm. direktør John Tønnes.

- Men det hænger nok sammen med, at Aros jo er et brød, der er lavet i Aarhus til aarhusianerne og helt præcist blev bagt for første gang på Langenæs Allé for mange år siden. Det ER et Aarhus-brød. Det er også baggrunden for, at det klassiske AROS-rugbrød fra lørdag bliver bagt til de syv Lagkagehuse i Aarhus.

- I Horsens kan man fortsat få det økologiske Aros-rugbrød, der har fået en rigtig flot modtagelse i alle vores butikker i hele landet, siger direktøren.

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce