Annonce
Horsens

Horsens-bageri modtager trusselsbrev: Det er en ubehagelig situation

Lantmännen Unibake i Horsens, der er arbejdsplads for cirka 250 ansatte, modtog i starten af april et trusselsbrev. Foto: Melissa Ørnstrup
Lantmännen Unibake Danmark, der har hovedsæde i Horsens, modtog i starten af april et trusselbrev.

Horsens: Overfør 300.000 euro, eller jeres fødevareprodukter vil blive forgiftet.

Sådan lød indholdet i et trusselsbrev, virksomheden Lantmännen Unibake Danmark, modtog på sit hovedsæde i Horsens i starten af april.

Det bekræfter virksomhedens kommunikationsdirektør Tine Greve.

- Efter at have modtaget brevet tog vi kontakt til politiet, og siden da har vi samarbejdet med politiet og fødevaremyndighederne. Det er en ubehagelig situation for os, men det er ikke noget, der påvirker, hvordan vi drifter vores forretninger, siger Tine Greve.

Inden onsdag var det kun en snæver personkreds i Lantmännen Unibake, der havde kendt til trusselbrevet, men efter politiet onsdag gik ud med nyheden om, at en række virksomheder i Danmark og udlandet har modtaget trusselsbreve fra Belgien, heriblandt Danish Crown, valgte Lantmännen Unibake også at dele sin sag med ansatte og offentlighed.

- Politiet behandler det som en kriminalsag, og det er grunden til, at vi ikke har været eksplicitte omkring det, før politiet selv gik ud og fortalte om det, siger Tine Greve.

Annonce

Vores medarbejdere har førsteprioritet, og vi gør alt for sikre dem. Så jeg skulle mene, at alle føler sig sikre.

Tine Greve

Skærpet sikkerhed

Trusselsbrevet har ført til et øget sikkerhedsniveau på Lantmännen Unibakes fabrikker.

- Som virksomhed har vi i forvejen højt fokus på sikkerhed på vores anlæg og i forhold til medarbejdere og forbrugere. Efter at have modtaget trusselsbrevet har vi lavet en ekstraordinær sikkerhedsvurdering, og det har givet anledning til ekstra stramninger og skærpelser af sikkerheden, siger Tine Greve.

Ligesom offentligheden fik størstedelen af de cirka 250 medarbejdere på fabrikken i Horsens først besked om truslen onsdag, men det har ifølge Tine Greve ikke givet anledning til utryghed.

- Vores medarbejdere har førsteprioritet, og vi gør alt for sikre dem. Så jeg skulle mene, at alle føler sig sikre, siger hun.

Forbrugere kan føle sig sikre

Også forbrugere kan føle sig trygge ved at købe virksomhedens produkter, vurderer kommunikationsdirektøren.

- Som forbruger kan man føle sig sikker ved at købe og spise vores produkter. Og man kan være sikker på, at skulle det forholde sig anderledes, er vi og fødevaremyndighederne de første til at melde det ud, siger Tine Greve.

Lantmännen Unibake står bag brød-brandsene Hatting og Schulstad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce