Annonce
Horsens

Horsens-arkitekter sætter fokus på sanser og følelser: Slår stregerne til nyt demens-center

Demenscenteret opføres med fire boenheder i fire længer, der indrammer gårdspladsen. Rum har haft fokus på stimulerende uderum af varierende karakter og på naturlige materialer, der er rare at røre ved, oplyser arkitetkfirmaet. Illustration: Rum

Horsens: Arkitektfirmaet Rum fra Horsens er valgt som totalrådgiver på opførelsen af et nyt demenscenter i Ølgod.

Sammen med et team af ingeniører og landskabsarkitekter har Rum vundet Varde Kommunes udbud af fagentreprisen.

Opgaven lyder på 32 demens-boliger og tilhørende arealer på godt 3000 kvadratmeter. Teamet har efter inddragelse af brugere, personale og pårørende arbejdet målrettet med opbygning, materialer, farver og lys, som gør det nemt for den enkelte beboer at finde rundt og finde sikkert hjem. Samtidig er der fokus på udemiljøer, som understøtter fysisk aktivitet og udeliv, forklarer artikektfirmaet i en pressemeddelelse.

- Vi ved fra forskning, at sanser og følelsesliv bevares langt hen i demenssygdommen, og derfor skal rum, omgivelser og aktiviteter tale til sanser og følelsesliv, når man bygger for mennesker med demens, forklarer Claus Jensen, arkitekt og partner i Rum.

Endelig er der inddraget teknologi som f.eks. sensor-gulve og løsninger, der sikrer en naturlig døgnrytmebelysning, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Horsens

Kurdisk opråb på Rådhustorvet i Horsens: Stop den etniske udrensning

Annonce