Annonce
Horsens

Horsens-arkitekter sætter fokus på sanser og følelser: Slår stregerne til nyt demens-center

Demenscenteret opføres med fire boenheder i fire længer, der indrammer gårdspladsen. Rum har haft fokus på stimulerende uderum af varierende karakter og på naturlige materialer, der er rare at røre ved, oplyser arkitetkfirmaet. Illustration: Rum

Horsens: Arkitektfirmaet Rum fra Horsens er valgt som totalrådgiver på opførelsen af et nyt demenscenter i Ølgod.

Sammen med et team af ingeniører og landskabsarkitekter har Rum vundet Varde Kommunes udbud af fagentreprisen.

Opgaven lyder på 32 demens-boliger og tilhørende arealer på godt 3000 kvadratmeter. Teamet har efter inddragelse af brugere, personale og pårørende arbejdet målrettet med opbygning, materialer, farver og lys, som gør det nemt for den enkelte beboer at finde rundt og finde sikkert hjem. Samtidig er der fokus på udemiljøer, som understøtter fysisk aktivitet og udeliv, forklarer artikektfirmaet i en pressemeddelelse.

- Vi ved fra forskning, at sanser og følelsesliv bevares langt hen i demenssygdommen, og derfor skal rum, omgivelser og aktiviteter tale til sanser og følelsesliv, når man bygger for mennesker med demens, forklarer Claus Jensen, arkitekt og partner i Rum.

Endelig er der inddraget teknologi som f.eks. sensor-gulve og løsninger, der sikrer en naturlig døgnrytmebelysning, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce