Annonce
Danmark

Hop op på bagagebæreren: Tag med avisen Danmark ind midt i Tour de France

Tour-områderne, om det er start eller mål eller mellemby, er i ekstase, og tilskuerne søger opstilling og suger optrædender til sig mange, mange timer før, de ser rytterne, her med eksemplet fra sydbelgiske Bience. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Tour de France er i gang, og som sædvanlig for fuld udblæsning.

Den danske interesse er velkendt, både med danske turister i Frankrig og med tusindvis af tv-seere hjemme i Danmark.

Denne gang har touren måske endnu større dansk interesse, fordi Danmark har fået tildelt værtskabet for de tre første etaper af løbet om to år, i 2021.

Det involverer fem arrangementsbyer: København, Roskilde, Nyborg, Vejle og Sønderborg. De har indledt forberedelserne ved at kigge dette års franske by-arrangører over skuldrene – i Bruxelles, i Gerardsbergen, i Bienze og i Nancy.

Avisen Danmark har været i hælene på starten af årets tour – blandt andet med fotograf Birgitte Carol Heiberg, som har samlet en række billeder af nogle af dette års højdepunkter på de første fire dage, også fra det cykelmenageri, som omfatter andet end de danske besøg.

Annonce
- Næh, hvem ser jeg foran mig? Den berømte Monsieur Mønster fra "du journal Danemark." Mon Dieu im Himmel, sikke mange kendte, man møder her, sagde den store cykellegende Eddy Merckx, eller kunne have sagt. Han selv er større end alle guder i sit hjemland, Belgien, hvor dette års tre første etaper af Tour de France blev afviklet. Han var med over det hele, og lige meget hvor han kom frem, stimlede belgierne omkring ham og gav kys, kram, klapsalver og grænseløs respekt - som her i Bience, hvor han ankom kort føt starten på den tredje etape. I år er det 50 år siden, han vandt løbet og den gule trøje for første gang. Den gule trøje har 100 års juilæum i år som sejrsbeklædning, Eddy Mercks vandt den fem år på stribe - rekord dengang. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Horsens IC triumferede i dramatisk topopgør

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

112 For abonnenter

Politiet måtte sende ekstra mandskab til Endelave for at tackle demensramt

Erhverv For abonnenter

17-årige Lasse måtte køres til salgsmøder af sin mor: Nu sælger han 225.000 lammeskind om året

Annonce