Annonce
Klima

Hollandske aktivister vinder klimaretssag: - En advarsel til nølende regeringer

Aktivister demonstrerer ved klimaretssagen mod Holland. Her slog Højesteretten fast, at den hollandske stat skal skrue op for sin klimaindsats. Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix
Efter en årelang proces slår Højesteretten i Haag nu fast, at Holland skal arbejde hårdere for at reducere sine drivhusgasudledninger, fordi klimaforandringerne truer hollændernes liv og menneskerettigheder.

Hollandske klimaaktivister har vundet en monumental retssag over den hollandske regering. Næsten otte år efter at de første akter blev indgivet i sagen, faldt dommerhammeren lige før jul i højesteretten i Haag over regeringen: Holland skal med det samme skrue op for hastigheden i arbejdet med at sænke sine CO2-udledninger.

Striden har handlet om, hvor meget Holland skal sænke sine drivhusgasudledninger ved udgangen af 2020 i forhold til niveauet af emissioner i 1990. Den hollandske regerings oprindelige plan var en reduktion på 17 procent ved udgangen af 2020. Det synes klimaorganisationen Urgenda og Højesteretten ikke er ambitiøst nok i forhold til Hollands mål om at reducere udledningerne med 49 procent i 2030:

- Essensen af højesteretsafgørelsen er, at den hollandske stat er forpligtet til at reducere drivhusgasemissioner med mindst 25 procent i forhold til emissionerne i 1990, udtaler Edgar du Perron, der er pressedommer ved den hollandske Højesteret.

- Det skal gøres inden udgangen af 2020.

Annonce

Dommen viser vejen

Afgørelsen bliver set som et kæmpe skridt for de aktivister, miljøorganisationer og borgere, der verden over prøver at gå rettens vej for at skubbe regeringer til at øge indsatsen mod klimaforandringerne. Aktivister fra en lang række lande, fra Indien til Belgien, og fra Pakistan til Colombia har de sidste år trukket deres ledere i retten over deres klimaarbejde.

En del sager er ikke afsluttede endnu, og i en del sager har domstolene afvist aktivisternes argumenter. Så sent som i januar afviste en amerikansk domstol et sagsanlæg mod regeringen fra 21 unge, der mente, at den forfejlede klimapolitik var et brud på den amerikanske forfatning.

Derfor er den hollandske dom et lyspunkt for dem, der prøver at gå rettens vej for klimaet.

- Tak til Urgenda for at sikre en enorm juridisk sejr for klimabeskyttelse, skrev Jennifer Morgan, der er direktøren for Greenpeace International, på Twitter.

- Det her er en advarsel til alle nølende regeringer: Gør noget nu, eller vi ses i retten.

Også FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, Michelle Bachelet, hilser dommen velkommen.

- Dommen er en milepæl, der viser en klar vej frem for bekymrede borgere i Europa – og verden over – til at starte klimasagsanlæg for at beskytte menneskerettighederne, og jeg hylder til de civilsamfundsorganisationer, der igangsatte sagen, skriver hun i en erklæring.

Klimaforandringerne truer menneskerettighederne

Det er tredje gang siden 2015, at sagen er for retten, og hver gang har retten givet Urgenda ret og dømt, at Holland skal hæve klimaambitionerne.

Højesteretten understreger i sin afgørelse, at stater, gennem sine internationale aftaler, har et ansvar for at gøre sit for at stoppe klimaforandringerne.

- Ifølge Højesteretten er hvert land ansvarligt. Også Holland, siger pressedommer Edgar du Perron.

- Et land kan ikke undslippe sin forpligtelse ved at argumentere for, at andre lande gør for lidt.

Han forklarer, at dommerne i deres afgørelse også har lagt vægt på, at klimaforandringerne kan true hollændernes liv og menneskerettigheder, som Holland er forpligtet til at sikre. Mere end en fjerdedel af Hollands areal ligger under havets overflade.

- Emissionerne af drivhusgasser kan lede til livstruende situationer for de hollandske borgere. Det inkluderer havstigninger, perioder med ekstrem varme, forringet luftkvalitet eller forstyrrelse af madproduktion og drikkevand, siger Edgar du Perron.

- Det er derfor, at borgere på baggrund af menneskerettighederne kan gå til domstolene for at presse den hollandske stat til at handle hurtigt.

Foto: Ana Fernandez, SOPA Images/Ritzau Scanpix

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odder

Borgere skal drøfte midtby

Leder For abonnenter

Dyrene skal leve, men kulturlivet må heller ikke misrøgtes

Der er underlig langsomhed over de forhandlinger, Joy Mogensen fører med landets kulturliv, i forhold til det, der blev lagt for dagen med erhvervsliv og lønmodtagere. Der er hurtigt kommet en aftale i stand om dyreparkerne, men alle andre må vente i uvished. Dyreparkerne får penge, for gør de ikke det, bliver dyrene misrøgtet og dør måske, fordi der ikke er penge til mandskab, ja, måske foder i den sidste ende. Men kulturlivet i Danmark har ikke fortjent at blive misrøgtet. Hvad der er sket bag dørene, får vi ikke meget at vide om. Men det ser ud, som om landets kulturinstitutioner må vente på et svar, fordi det ikke er livsnødvendigt med en løsning lige nu. De dør jo ikke af sult. Det kan se ud, som om kulturministeren er sendt til forhandlingerne med en melding om, at hun skal lade dem trække ud, til der er lidt bedre overblik over, hvor meget der skal bruges andre steder. Hold dem ud i strakt arm, så finder vi en løsning senere, er muligvis meldingen fra dem, der bestemmer mere i regeringen end Mogensen. Kulturlivet har brug for hjælp. Regeringen har taget ansvaret med at lukke alt ned. Så må den også tage konsekvensen og afbøde skaderne med beløb, der svarer til det, kulturinstitutionerne mister. De er indtægtskilder for samfundet i det daglige med entreindtægter og skatter til samfundet. For slet ikke at tale om de oplevelser, de beriger landets borgere med. Men det er noget helt andet. Lige nu handler det om at få en ordentlig og forsvarlig løsning, så kulturinstitutionerne kan fortsætte på det niveau, de blev hevet ned fra. Finansminister Nicolai Wammen kan måske komme Joy Mogensen til undsætning med sin store pengekasse, og hvis han er i tvivl om beløbenes størrelse, kan han begynde med at se på den by, han kender allerbedst: Aarhus, hvor han har været borgmester. Hvis lukningen fortsætter maj med, vil kulturlivet i Aarhus mangle 50 millioner kroner. Den Gamle Bys eksistens er truet, siger direktør Thomas Bloch Ravn, og det gælder flere. Der er nok at rette op på. For af med dem vil vi ikke. Og vi vil bevare kunsten på et ordentligt niveau.

Hedensted

Restaurantforpagter efter coronaudbrud og serieindbrud: Det kan ikke blive meget værre

Annonce