Annonce
Sport

Holger Rune håber det bedste for vennen Djokovic i visumsag

Holger Rune og Novak Djokovic mødtes sidste år i første runde af US Open, hvor det blev til en sejr til serberen. Her ses de to efter kampen. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
Holger Rune bruger ikke selv tid på Djokovic-sag, men siger, at det fylder hos spillere ved Australian Open.

Det danske tennistalent Holger Rune håber for Novak Djokovics skyld, at serberen kan få lov til at stille til start ved Australian Open.

Det siger den 18-årige dansker lørdag, to dage inden grand slam-turneringen i Melbourne officielt begynder.

- Jeg har ikke rigtig nogen holdning til alt det der med hans visum, og om han er vaccineret, men jeg håber på det bedste for ham, fordi jeg synes, at han er en sød fyr.

Annonce

- Han er en af de få topspillere, som giver ufatteligt meget videre til os unge - også i forhold til Rafael Nadal og Roger Federer for eksempel, siger Rune.

Djokovic fik fredag igen frataget sit visum, efter at der har været stor furore om hans indrejse i Australien.

Den 34-årige verdensetter er ikke blevet vaccineret mod covid-19, men han var smittet med coronavirus i december. Derfor fik han i første omgang dispensation til at rejse ind i Australien.

Ved ankomst fik serberen dog frataget sit visum af grænsepolitiet, der mente, at han havde rod i papirerne. Siden besluttede en dommer at lade Djokovic blive i Australien alligevel, inden Australiens immigrationsminister fredag aften lokal tid annullerede serberens visum af hensyn til "offentlighedens interesse".

Derfor er det fortsat uvist, om Djokovic kan spille, når Australian Open begynder mandag.

Og det er også noget, der fylder blandt spillerne ved turneringen, siger Holger Rune.

- Der bliver snakket meget blandt spillerne i omklædningsrummet om det hele med Djokovic, kan man høre, og om hvad der kommer til at ske.

- Men jeg snakker ikke selv særlig meget om det, fordi jeg går mere op i, hvad jeg selv skal fokusere på. I forhold til mit eget tennis kan jeg jo ikke rigtig bruge det til noget, om Djokovic spiller eller ej, siger danskeren, der betragter verdensetteren som "en god ven".

Novak Djokovic har tidligere udtalt sig i pæne vendinger om Holger Rune, efter at de to mødtes i første runde af sidste års US Open.

Serberens advokater har siden fredag forsøgt at få omstødt beslutningen om at annullere Djokovics visum. Søndag er der retsmøde i ankesagen, hvor Djokovic skal forsøge at få sit indrejsevisum genudstedt.

/ritzau/

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Kultur For abonnenter

Fra hippie-miljø i Aarhus til sognepræst i Hedensted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Annonce