Annonce
Odder

Hold skatten i ro: Ok at låne til at dække underskud i kassen

Vi skal omprioritere midler, så vi kan investere i en mere moderne drift, mener Jan Gade (V) forud for budgetforhandlingerne. Foto: Søren E. Alwan
Regeringen har gjort det lettere at lægge budget i Odder, men der er stadig uenighed om, hvordan man skal få penge til investeringer.

Odder: Det har tidligere været et kardinalpunkt for John Rosenhøj (DF), at man ikke skal låne penge for at få kommunens kasse til at passe.

Alligevel åbnede John Rosenhøj døren på klem, da budgetforhandlingerne blev skudt i gang på byrådsmødet mandag aften.

- Jeg kan godt acceptere et lån, der skal dække hullet efter grundskylden, sagde han.

Grundskylden er den ejendomsskat, som de senere år har været indefrosset af staten, og som skal forblive indefrosset yderligere tre år. Det kommer til at betyde, at Odder Kommune mangler ejendomsskatteindtægter for 72 millioner kroner i kassen indtil 2024.

Også borgmesterpartiet synes, at man skal låne pengene.

- Jeg havde hellere set, at staten udbetalte pengene til os, men når det ikke er sådan, så synes jeg, vi skal låne pengene, sagde Jan Gade (V).

Lånet skal tages med en aftale om, at pengene betales tilbage, så snart staten frigiver de indefrosne midler.

Annonce

Venstreros til Socialdemokratiet

Bortset fra kassebeholdningen, som altså er voldsomt udfordret over de næste tre år blandt andet på grund af den manglende skatteindtægt fra grundskylden, så ser kommunens budget ikke så skidt ud endda.

- For tre måneder siden havde jeg haft ondt i maven, men nu er jeg mindre bekymret, fordi de reelle tal tal efter udligningsreformen og økonomiaftalen med KL er gået vores vej, sagde Jan Gade (V).

Hans partifælle og borgmester Uffe Jensen gik endda så langt som til at rose den socialdemokratiske regering for en god udligningsreform.


Der er driftsoverskud, men udvikling kræver investeringer i ny moderne drift, og det kræver, at vi tør omprioritere midlerne.

Jan Gade (V)


Inden det endelige budget skal vedtages 5. oktober, skal partierne blive enige om, hvad pengene skal bruges til. Og om de vil bruge flere penge, end der umiddelbart er. Og om det så skal finansieres af hverdagseffektiviseringer, som skal udmøntes af de kommunale ledere, eller prioriteringer, der skal fastlægges af politikerne.

Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet er ikke i tvivl. De vil have afskaffet hverdagseffektiviseringerne en gang for alle.

De øvrige partier vil ikke lægge sig fast.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce