Annonce
Sport

Hobro-chef er overrasket over manglende profilsalg

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen er overrasket over, at klubben ikke solgte flere brandvarme profiler.

Hobros tre store offensivprofiler Emmanuel Sabbi, Edgar Babayan og Pål Kirkevold var alle tre i startopstillingen i Hobros flotte 2-1-sejr på hjemmebane mod FC København.

Dette til trods for, at der har været massiv interesse for de tre profiler hele sommerens transfervindue.

Derfor overrasker det også sportschefen i Hobro Jens Hammer Sørensen, at alle tre spillere stadig render rundt i Hobro.

- Jeg er overrasket over, at alle står her. Vi var enige med en stor fransk klub om et køb af Emmanuel Sabbi, men de sprang fra, siger Hammer.

Sportschefen er dog glad for, at trioen fortsat var en del af Hobro-holdet søndag eftermiddag.

- Mod FCK var jeg glad for, at alle sammen var her endnu, for de var med til at skaffe os tre point, siger han.

Jens Hammer Sørensen er bevidst om, at en klub som Hobro er nødt til at sælge for, at det hele kan gå op økonomisk.

- Der er selvfølgelig et hul fra sidste år, som gerne skulle dækkes med et spillersalg, som vi havde ambitioner om.

- Denne sommer havde vi tre interessante spillere, så det ærgrer mig selvfølgelig, at det ikke lykkes. Men samtidig er jeg stolt, når de tre spillere var med til at slå de danske mestre, siger Hammer.

Hobro-træner Peter Sørensen er dog på ingen måde ærgerlig over de manglende salg, og han tilskriver dem en høj værdi i sejren mod FCK.

Cheftræneren understreger også, at de tre spillere er yderst vigtige for holdets overlevelseschancer i Superligaen.

- Jeg er ubetinget glad for, at de er her. Den præstation vi leverede mod FCK, den havde vi ikke leveret, hvis de var blevet solgt.

- Desuden havde et salg naturligvis også reduceret vores overlevelseschancer, siger Sørensen.

Hobro måtte i sommeren slippe en enkelt profil, da klubben solgte Vito Hammershøy-Mistrati til Randers.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ishockeyspiller springer ud: Var det årets sportspræstation 2019?

<p/><p>At springe ud i en sport som ishockey, som om nogen må betragtes som en mandschauvinistisk machosport, gør blot Jon Lee-Olsens handling endnu mere modig.</p>

Annonce