Annonce
Horsens

Hjorth springer farverigt ind i foråret

Jacoba Niepoort arbejder også i kæmpeformater i form af store murmalerier, men oplevelsen på Gallery Hjorth er i mindre målestok. PR-foto

Horsens: Går man forbi Gallery Hjorth i Grønnegade i disse dage, vil man måske bemærke, at foråret er kommet til Horsens.

Gallerist Allan Hjorths nye udstilling hedder "Spring" (forår), og iøjnefaldende er et af udstillingens rent fysisk store trækplastre; en 1,6 gange to meter store farveeksplosion af Håkon Engesæth Danielsen.

Maleriet pryder galleriets vinduesfacade, men kigger man inden for, er der mere at hente.

Ud over Håkon Enesæth Danielsen deltager bl.a. Rasmus Rinhack, hvis collage-malerier ifølge Allan Hjorth aldrig er set bedre fra hans hånd.

Jacoba Niepoort, som ude i verden også arbejder i kæmpeformater i form af store murmalerier, bidrager i Horsens med nye papirværker skabt med en karakteristisk krusedulle-teknik.

June Jin Engelharth, som nogle måske vil kende for et aktuelt portræt af musikeren Thomas Butteschøn, udstiller et stort oliemaleri "...& Layer of life". Og en udstillingsdebutant er der såmænd også plads til på "Spring":

- Meik Brüsch har sin debut på en udstilling i galleriet og leverer også noget helt nyt i den sammenhæng i form af keramiske skulpturer, hvor han med sin helt egen formgivning, frembringer lækre skulpturer med forskellige glasurer i organiske former, oplyser Allan Hjorth.

Udstillingen har haft fernisering, og den fortsætter frem til den 16. maj.

Håkon Engesæth Danielsens farveeksplosion kan ses gennem facadevinduerne ud mod Grønnegade, hvor Gallery Hjorth frem til midten af maj fortsætter sin udstilling "Spring". PR-foto
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tirsdag morgen går alting lidt hurtigere på hsfo.dk

Nye briller, ny frisure eller et slips, der matcher efterårets farver - de fleste af os trænger til at få vores "look", som det hedder på nydansk, forfrisket en gang imellem. Og det gælder såmænd også Horsens Folkeblads hjemmeside, www.hsfo.dk, som tusindvis af horsensianere - flere og flere - klikker ind på hver dag. Den tekniske stab, der designer hjemmesiden, har arbejdet længe og målrettet med en opdatering, og i morgen tidlig, tirsdag klokken 4, går det nye hsfo.dk så i luften. Helt synligt vil det være, at hjemmesiden har fået nyt design og nye skrifter - men opdateringen indeholder også en række tekniske forbedringer, som vil komme læserne til gavn. Først og fremmest er den nye hjemmeside endnu hurtigere med nyhederne end den nuværende. Nyhederne kommer hurtigere ud i verden, når vi på redaktionen trykker "offentliggør" - og hjemmesiden reagerer mere tjept, når du som læser klikker på artikler og/eller billeder. Det nye design gør det samtidig muligt for os at præsentere flere nyheder ad gangen, især for dem, der følger med på en pc. Den nye hjemmeside er naturligvis også tilpasset iPads og mobiltelefoner, men her sætter skærmstørrelsen en begrænsning for antallet af overskrifter. Det bliver nemmere at finde frem til dagens e-avis, hvor man kan bladre gennem siderne ligesom i den trykte avis. E-avisen får simpelthen en fast kasse på forsiden. Som noget nyt er det muligt at få en digital assistent - "hun" hedder Athena - til at læse nyhederne op. Det kan både være en fordel for dem, der måtte have svært ved at læse, og for dem, der for eksempel vil høre nyt, mens de kører bil. Endelig bliver det nemmere for læserne at udnytte og tilpasse vores nyhedsbreve, hvor man hver dag får en e-mail med de vigtigste overskrifter. Vi ved, at mange af jer, der læser den trykte avis, også følger med på nettet. Og vi håber og tror, at I vil synes godt om det nye hsfo.dk. Skulle der vise sig børnesygdomme - så tøv ikke med at kontakte redaktionen eller avisens Kundeservice. God fornøjelse i morgen klokken 4.

Annonce