Annonce
Debat

Hjemmesider: Naturligvis skal sikkerheden være i orden, men login burde kunne gøres hurtigere og mindre bøvlet

Torben Busk. Arkivfoto: Morten Pape

Læserbrev: Hold da op, hvor bruger man lang tid på at logge ind. Og hvor er det omstændeligt.

Besøg på en helt almindelig hjemmeside kræver altid svar på spørgsmål om cookies. Det gælder også, selv om man besøger den samme hjemmeside jævnligt og altid svarer det samme på cookies-spørgsmålene.

Desuden bliver man jævnligt mødt med spørgsmålet, om den pågældende hjemmeside skal gøres til den foretrukne, også selv om man vedholdende og hver gang svarer pænt "nej tak".

Selv NemID kræver tid, ikke mindst til at finde nøglekortet eller logge ind via telefonens nøgle-app. Nogle gange skal man også genindtaste sit personnummer.

Men helt galt går det med de individuelle adgangskoder. Af sikkerhedsmæssige årsager må disse naturligvis ikke være ens. Og selv om de måske tidligere var rimelig ens og bestod af fire tal, så stiger udbydernes krav løbende til kodernes længde og anvendelsen af tal, tegn store bogstaver og små bogstaver.

Der bliver i højere og højere grad tale om komplekse individuelle koder, og de har kun én ting til fælles: De er svære at huske.


Jeg anvender i dag løbende 39 digitale services, hvoraf de 17 har individuelle adgangskoder og delvis også individuel bruger-ID.

Torben Busk


Jeg anvender i dag løbende 39 digitale services, hvoraf de 17 har individuelle adgangskoder og delvis også individuel bruger-ID.

Så mange forskellige koder kan de færreste huske i hovedet. Jeg kan i hvert fald ikke. Så koderne skal skrives ned. Men det er risikabelt, hvis koderne altså ikke er pakket ind i andre koder, så de ikke umiddelbart kan tydes af andre.

Adgangen til det forjættede it-univers tager længere og længere tid. Selv efter at fingeraftryk-login er blevet mere udbredt.

Naturligvis skal sikkerheden være i orden, men login burde kunne gøres hurtigere og mindre bøvlet.

Jeg har i mit arbejde behov for at logge ind ca. 10 gange om dagen. På årsbasis summer dette sig tidsmæssig op til en hel spildt arbejdsuge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Her er der ingen jubel over fremskudt genåbning: - Det var på høje tid

Annonce