Annonce
forside

Hjemmerøveri: Ægtepar vågnede med irriterede øjne - røvere sprøjtede væske ind i soveværelse

Ægtepar blev vækket af røvere, som sprøjtede kløende væske ind i deres soveværelse. Arkivfoto

Et ægtepar vågnede søndag morgen ved, at røvere sprøjtede væske ind i deres soveværelse.

Hedensted: Et ægtepar på Hedebogade i Hedensted blev søndag morgen vækket ved, at deres øjne pludselig kløede og var irriterede.

- Her til morgen klokken 7 bliver en mand og en kvinde vækket ved, at der bliver sprøjtet noget væske ind i det soveværelse, de er i. De kan mærke noget rødme i øjnene, og vågner ved, at de kan fornemme noget i luften, der irriterer deres øjne, oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.

Parret kommer på benene og opdager så, at deres spisestuestole mangler.

- De har ikke kontakt med nogen, men da de kommer ud, viser det sig, at der har været indbrud. Der stjålet seks designstole fra stuen, og de ser bagenden af en hvid Peugeot stationcar, som kører derfra, oplyser vagtchefen.

Annonce

Betragtet som hjemmerøveri

Selvom ægteparret ikke har været i direkte kontakt med røverne, betragter politiet indbruddet som et hjemmerøveri.

- I og med, at vi ikke ved, hvad der er til hensigt med det, der bliver sprøjtet ind i soveværelser, formoder vi, at det er for at holde dem tilbage eller pacificere dem, og derfor laver vi det som et røveri og ikke et tyveri. Vi formoder, at det må være hensigten at stoppe dem fra at afbryde indbruddet, lyder det fra Hans Hoffensetz.

Politiet er stadig på bar bund i forhold til, hvilken væske, som blev sprøjtet ind i parrets soveværelse.

- Vi er i gang med at lave tekniske undersøgelser og er i gang med hunde derude. Vi har ikke ide om, hvad det er, de har brugt. Men det giver lige kortvarigt irritation og kan mærkes i øjnene, men tilsyneladende ikke andre mén, lyder det fra vagtchefen.

Ægteparret har det efter omstændighederne godt, og politiet vil gerne have offentligheden hjælp til måske at komme på sporet af røverne.

- Det giver jo et chok, når man har en fornemmelse af, at der har været nogen i huset. Men parret er stille og rolige nu. Og vi vil gerne høre fra nogen, som måske har set den hvide bil, det kan jo være, der er nogen, som har været på vej til bageren eller lignende, siger vagtchefen.

Politiet kan kontaktes på 114

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Men vil borgerne landdistrikterne?

I sidste uge kom en god nyhed til landdistrikterne. En planlagt besparelse på 30 mio. kr. på de såkaldte LAG-midler bliver trukket tilbage, så landdistrikterne nu har 90 mio. kr. om året fra staten til udvikling - oveni et EU-tilskud. Pengene falder på et tørt sted, for banker og andre investorer har en tendens til at smække kassen i, så snart postnummeret bliver nævnt. Derfor er de såkaldte LAG-midler, der de seneste 11 år har været med til at udvikle og bevare livet i de mindre landsbyer, et fint tiltag, og det er rigtig godt, at politikerne på den måde vælger at tilgodese landdistrikterne. Spørgsmålet er så, om naturstier, byparker og nogle arbejdspladser ændrer på borgernes trang til at bo i selvsamme landdistrikter? Der er ingen tvivl om, at pengene kommer de mennesker, der allerede bor på landet til gavn, men kan LAG-midlerne og andre lignende initiativer vende udviklingen fra by til land? Desværre ser det ikke ud til at være tilfældet. I byer som Ølholm, Barrit og Bjerre, som alle har modtaget LAG-midler, er befolkningstallet de seneste 10 år faldet lige så stille. Ikke voldsomme fald, men en stille afsivning, der bekræfter tendensen, der gælder på landsplan: Borgerne vælger i stigende grad byerne frem for landsbyerne. At LAG-midlerne dermed skulle være en dårlig investering, vil borgerne i de byer, der modtager pengene, sige klart nej til. De mange projekter giver en øget livkvalitet og kan om ikke andet så bremse faldet i indbyggertal. Men det giver anledning til at stille spørgsmålet om, hvad der så skal til for at stoppe affolkningen af landdistrikterne, og om det overhovedet kan lade sig gøre? En kommunal embedsmand, avisen interviewede forleden, nævnte det emne som landkommunens største udfordring. At bevare strukturen med mindre byer, hvor folk kender hinanden og taler sammen om problemer og udfordringer. Der er med garanti ingen lette løsninger på den udfordring, og derfor kan man godt frygte, at de 30 mio. kr. ekstra, der nu bliver fordelt over hele landet, slet, slet ikke er nok.

Annonce