Annonce
Ikast-Brande

Hjemmepleje: Buurtzorg-modellen skiller vandene

Her er der tale om så væsentlige ændringer, at det omhandler borgernes liv og helbred, mente Frank Heidemann. Arkivfoto
Socialdemokratiets gruppeformand Frank Heidemann Sørensen satte spørgsmålstegn ved Ikast-Brande Kommunes brug af Buurtzorg-modellen i hjemme-og sundhedsplejen.
Annonce

Ikast/Brande: Det ideologiske skel mellem Socialdemokratiet og byrådets øvrige partier var til at få øje på, da byrådet mandag tog endnu en holmgang om den i visse kredse forkætrede Buurtzorg-model.

Modellen betyder meget kort fortalt, at man ved at organisere hjemme- og hjemmesygepleje i tværfaglige teams uden brug af mellemledere forventer at kunne levere en bedre kvalitet for de samme penge. Inspirationen har byrådspolitikerne hentet i forbindelse med en studietur til Holland i sidste byrådsperiode, og nu er Ikast-Brande som den første kommune i Danmark klar til at sætte gang i et pilotprojekt i Bording og Engesvang. Dog ikke med Socialdemokratiets gode vilje.

- Normalt er vi altid interesserede i at finde en løsning, så det er et enigt byråd, der bakker op om væsentlige ændringer i serviceniveauet. Her er det endda tale om så væsentlige ændringer, at det omhandler borgernes liv og helbred, indledte Frank Heidemann, der i mange år har været formand for sundheds- og omsorgsudvalget. Han undrede sig over forslaget, der ifølge ham vil øge bureaukratiet i hjemmesygeplejen, selvom der er bred politisk enighed om at veksle ”kolde hænder” til varme og ville hellere bruge de penge, der skal anvendes på at beskrive og visitere ydelser, til flere ansatte i den kommunale sygepleje.

Han påpegede endvidere, at hjemmesygepleje, der indgår i Buurtzorg-modellen på lige fod med hjemmepleje, i Danmark er underlagt Sundhedsloven.

- Det betyder, at byrådet er myndighed og skal sikre, at ydelserne bliver udført og efterfølgende kontrollere, at det sker, pointerede han og fastslog, at Socialdemokratiet ikke har noget problem med private operatører indenfor hjemmeplejen.

Annonce

Flere eller færre ansatte?

At tidligere hjemsendelser fra sygehusene kræver en meget stærk hjemmesygepleje for at undgå kostbare genindlæggelser og at man ikke har taget sig tid til at høre kommunens samarbejdspartnere på området, eksempelvis de praktiserende læger og vagtlægerne, blev nævnt som andre årsager til bekymring, ligesom Frank Heidemann forudsagde, at det vil blive nødvendigt at afskedige sundhedspersonale, så forsøget bliver omkostningsneutralt. Han var heller ikke videre imponeret over, at en privat aktør helst vil undgå at besøge folk om natten og forudså, at det kunne ende med, at kommunens ansatte alligevel kommer til at hænge på opgaverne i ydertimerne (om natten og i weekenderne).

- Der vil ikke ske fyringer, rent faktisk vil der ske ansættelser. Der er afsat 1,6 mio. til øget bemanding, replicerede borgmester Ib Lauritsen, inden Frank Heidemanns partifælle, Birthe Sørensen, rejste et andet principielt spørgsmål: Sammensætningen af det tværgående §17.4-udvalg, der skal følge pilotprojektet.

Stik imod hidtidig praksis, hvor udvalget har refereret til det relevante fagudvalg, lægges der denne gang op til, at det tværgående udvalg skal referere til økonomi- og planudvalget, og det er på forhånd bestemt, hvem der skal være medlem af udvalget.

Annonce

Ny trend?

- Det er måske en ny måde at organisere tingene på i Ikast-Brande Kommune, spurgte Birthe Sørensen sylespidst, og Frank Heidemann mente, at der måtte være tale om en ny trend.

- Det er lidt svært at stole på de aftaler, man måske har lavet, konstaterede han og dvælede lidt ved værdien af ”et midtjysk håndtryk” kontra jura.

- Beslutningen træffes altid af byrådet - §17.4-udvalg har aldrig kompetencer, fastslog Ib Lauritsen, inden Fælleslistens Henrik Kraglund gav sig til at citere fra Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksens bog om mere frihed og tillid og mindre detailstyring i den offentlige sektor.

Det fik Kasper Pauli Pedersen (S) op i det røde felt. Han glædede sig ganske vist over interessen for partiets politik, men fastslog: - Det kniber noget med forståelsen!

Både de konservatives Annette Mosegaard og Dansk Folkepartis Bo Sand Kristensen bakkede op om pilotprojektet, og det samme gjorde Venstres Thomas Østergaard og Helle Mathiasen, der kaldte Buurtzorg-forsøget for ”et banebrydende projekt”.

Dermed var der et solidt, borgerligt flertal bag beslutningen, og bedømmelsesudvalget med kommunaldirektør Flemming Storgaard i spidsen kan nu give sig i kast med at afsøge markedet for at finde en leverandør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce