Annonce
Horsens

Hjælpende hånd til offentlige arealer: Her er der bypedeller på vej

Flemming Iskov på græsslåmaskinen og Søren Haubjerg var med til at starte bypedelordningen i Hovedgård. Nu vil Egebjerg/Hansted Lokalråd også have en pedelordning.  Arkivfoto: Jens Amtoft
Nå de sidste formaliteter er på på plads, er Egebjerg/Hansted Lokalråd klar til at starte en frivillig ordning.

Egebjerg: Egebjerg/Hansted Lokalråd er klar til at starte en bypedelordning.

Lokalrådet har fået stillet et beløb i udsigt fra Horsens Kommune til at anskaffe materiel, og de sidste hurdler er ved at være klaret.

- Vi har været i kontakt med Hovedgård Lokalråd for at for at høre, hvordan de har båret sig ad med deres bypedelordning. Vi har også været i kontakt med Horsens Kommune - med vores kontaktpersoner, bl.a. projektdirektør Niels Aalund. Når vi ikke er kommet i gang endnu, skyldes det dels besværligheden ved at holde møder på grund af covid-19 og dels et ønske fra vores side om at få afklaret, hvorvidt de frivillige vil være omfattet af en forsikringsordning, fortæller formand for Egebjerg/Hansted Lokalråd, Henrik Meldgaard.

Han har netop fået bekræftet, at Horsens Kommune i 2017 vedtog en ordning, hvor frivillige, der udfører arbejde, der er sammenligneligt med arbejde, udført af en kommunalt ansat, er omfattet af en forsikring.

Lokalrådet her endnu ingen konkrete planer om, hvor mange der skal være med i pedelordningen.

- Hvis vi er heldige, kan vi måske få en fast skare på en håndfuld. Vi har allerede frivillige, der er knyttet til arbejdet med vedligehold og græsslåning i grusgraven (rekreativt område, red.). Horsens Kommune slår måske græs to gange om året. Det kan vi ikke nøjes med. Heldigvis har der hidtil været et par borgere, der er kørt ned med deres egne græsklippere. Det sætter vi selvfølgelig stor pris på og synes, det er fantastisk, at der er nogen, der lige vil bruge en time på det.

- En pedelordning skal endelig ikke ses som et udtryk for, at vi ikke er tilfredse med den indsats, der bliver gjort. En bypedelordning er et forsøg på at sige, at vi godt vil have det lagt ind i nogle rammer, hvor vi også er dækket af forsikring, siger Henrik Meldgaard.

Annonce

Offentlige arealer

Ud over grusgraven er der andre offentlige området, som bypedellerne kan tage sig af.

- Her i coronatiden har skoven og søen nærmest været hjemsøgt af mennesker. Det er fint, men det kan godt kræve noget oprydning. Der er også nogle stianlæg, der godt kunne trænge til en mere kærlig hånd, end de ellers får. Vi vil jo nok gøre det, når vi kommer så langt, at vi vil bede beboerne herude om at komme med forslag til, hvilke offentlige arealer der trænger til en indsats, siger formanden.


Vi vil jo nok gøre det, når vi kommer så langt, at vi vil bede beboerne herude om at komme med forslag til, hvilke offentlige arealer der trænger til en indsats.

Henrik Meldgaard, formand


Egebjerg/Hansted Lokalråd har fået tildelt op mod 1,5 mill. kr. fra kommunens forskønnelsespulje til etablering af en såkaldt grøn kile fra Egebjerg og videre mod Horsens.

- En bypedelordning skal også ses i sammenhæng med den grønne kile, vi har fået bevilget penge til - så vi er godt rustet til, når vi i løbet af foråret kommer i gang med den plan i et samarbejde med kommunen, siger Henrik Meldgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Billetkrav, indhegning og mange tusind færre gæster i år

Coronavirus

Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen: Får 650.000 ekstra Pfizer-vacciner i andet kvartal

Erhverv

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Erhverv For abonnenter

God for 1,9 milliarder: Så meget tjente Michael Mortensen i 2020

Annonce