Annonce
Horsens

Vækst i Horsens: Der skal uddannes flere sygeplejersker på VIA

Fra februar 2020 bliver 90 studiepladser til 130 på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Horsens Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fra februar 2020 stiger optaget af sygeplejerske-studerende på VIA University College i Horsens med 40 studiepladser.
Annonce

Horsens: Der er mangel på sygeplejersker i Horsens Kommune, men hjælpen er på vej.

Fra februar næste år bliver optaget på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Horsens således øget med 44 procent, når 90 studiepladser bliver til 130.

Det har forretningsudvalget i Region Midtjylland netop vedtaget på et udvalgsmøde, og det glæder Jonna Frølich, uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen på VIA UC.

- Det har stor betydning, og vi er utrolig glade. Der er rigtig stor mangel på sygeplejersker i Horsens, særligt på hospitalet, så det er rigtig godt, at der kommer 40 ekstra pladser, siger hun.

Forretningsudvalget har godkendt en øget dimensionering på i alt 120 sygeplejerske-studiepladser, der skal fordeles mellem Horsens, Herning, Holstebro og Silkeborg.

Annonce

Der vil mangle 7000

Selvom de 40 ekstra studiepladser har stor værdi, mener Jonna Frølich ikke, at de dækker behovet helt.

- En ny rapport viser, at der i starten af 2020'erne kommer til at mangle 7000 sygeplejersker i Danmark, så der er brug for, at der skal uddannes endnu flere. Derfor vil vi sammen med praksisserne i fremtiden kigge på at søge flere studiepladser, siger Jonna Frølich.

Sygeplejerskeuddannelsen tager tre et halvt år, hvorfor det først bliver i 2023, at effekten af de øgede studiepladser kan mærkes.

Beslutningen om at øge optaget af sygeplejerskestuderende på VIA UC skal endeligt godkendes på et møde i regionsrådet på onsdag, hvad der må betragtes som en formalitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ung butikstyv stjal for 35 kr.

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce