Annonce
Horsens

Hjælp til håndværkere: Horsens Kommune fremrykker renoveringer og betaler regninger for 90 millioner kroner

Horsens Kommune fremrykker nu en række renoveringsopgaver på blandt andet skoler og daginstitutioner for at hjælpe særligt små og mellemstore håndværks- og anlægsvirksomheder. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Ekspedition af byggesager prioriteres højt på rådhuset. Det er vigtigt, for at virksomheder og håndværkere kan holde gang i hjulene, siger borgmester Peter Sørensen (S).
Annonce

Horsens: Horsens Byråd besluttede forleden, at de virksomheder, der har sendt fakturaer til Horsens Kommune, skal have deres penge hurtigst muligt.

Nu er alle fakturaer, som lå til betaling, manuelt gennemgået med det resultat, at der i alt er betalt regninger for cirka 90 millioner kroner. Og fremadrettet vil alle fakturaer til kommunen blive betalt straks.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Samtidig er det besluttet at fremrykke en række mindre renoverings- og anlægsopgaver i og omkring Horsens Kommunes daginstitutioner og skoler med mere. Opgaver, der beløber sig til cirka 11 millioner kroner, og som særligt vil komme små og mellemstore håndværks- og anlægsvirksomheder til gavn.

- En del virksomheders likviditet er under et enormt pres, og vi gør fra kommunens side, hvad vi kan, for at lette presset, siger borgmester Peter Sørensen (S).

En del virksomheders likviditet er under et enormt pres, og vi gør fra kommunens side, hvad vi kan, for at lette presset.

Peter Sørensen (S), borgmester, Horsens

Annonce

Byggesager prioriteres højt

På rådhuset er der også fokus på at hjælpe erhvervslivet ved at få så mange byggesager igennem systemet som muligt.

- Jeg har gennem de seneste dage talt med flere forskellige håndværksmestre og virksomheder inden for byggeri og anlæg, og de fortæller samstemmende, at det er utrolig vigtigt at få byggetilladelserne hurtigt igennem systemet, så virksomheder og håndværkere kan holde gang i hjulene og holde deres medarbejdere beskæftiget, siger Peter Sørensen.

Borgmesteren tilføjer, at han betragter de nævnte lokale tiltag over for erhvervslivet som det, der kan leveres hurtigt og på den korte bane.

- Vi vil sætte ind de steder, vi har mulighed for at gøre en forskel, og det er eksempelvis i forhold til byggebranchen. Kan vi holde gang i byggerierne, vil det også have en afsmittende og positiv effekt på en lang række andre brancher. Derfor vil jeg over de kommende uger drøfte med byrådet, hvordan vi kan sikre en fortsat høj lokal bygge-aktivitet og dermed tusindvis af arbejdspladser, siger Peter Sørensen.

Han opfordrer derudover alle lokale virksomheder til at holde sig godt opdateret på virksomhedsguiden.dk, hvor man blandt andet finder information om regeringens og Folketingets hjælpepakker som f.eks. mulighed for kompensation for virksomhedens faste udgifter, kompensation til selvstændige, udskydelse af betalingsfrister for moms, AM-bidrag og A-skat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Horsens-lager i højeste gear: Her ekspederes millioner af mundbind

Horsens

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce