Annonce
Brædstrup

Historisk område solgt: Her er den nye ejer af sygehus-grunden

Helle Voldby, direktør i PHC Ejendomme, står her foran de tidligere funktionærboliger, der engang hørte til Brædstrup Sygehus. Ejendomsselskabet går nu i gang med at modernisere boligerne. Foto: Peter Hald
PHC Ejendomme har købt den godt 7000 kvadratmeter store sygehusgrund af Region Midtjylland. Nye lejligheder er på tegnebrættet.

Brædstrup: Et område på godt 7000 kvadratmeter midt i Brædstrup har nu skiftet ejer. Det er den gamle sygehusgrund, som Region Midtjylland efter en budrunde har solgt til selskabet PHC Ejendomme fra Brædstrup.

PHC Ejendomme har i forbindelse med købet allieret sig med Martin Ladegaard, der er direktør for firmaet Marlon Tørmørtel i Brædstrup.

Købssummen er endnu ikke offentliggjort, og hverken PHC Ejendomme eller Region Midtjylland ønsker at oplyse beløbet.

Annonce

Interessen for sygehusgrunden har været ganske stor. Under budrunden, der sluttede 24. september, indløb der i alt "en håndfuld bud", oplyser jurist Finn Krogsgaard Jensen fra regionens afdeling for koncernøkonomi, byggeri og ejendomme.

- Der kom et tilstrækkeligt antal bud, så vi vurderede, at der var en god konkurrence i forhold til prisen, siger Finn Krogsgaard Jensen.

Det nøjagtige antal bud vil han ikke afsløre, men han siger så meget, at der var tale om "en håndfuld".

Starter med at renovere

Sygehusgrunden har længe ligget ubenyttet hen, men PHC Ejendomme ser store muligheder i området.

- I første omgang vil vi renovere de tre blokke med de tidligere funktionærboliger. Det er faktisk nogle udmærkede lejligheder, og bygningerne er fine - men de skal selvfølgelig have en gennemgribende modernisering, siger Helle Voldby, der er direktør i PHC Ejendomme sammen med ægtemanden Peter Pørtner.

I kælderen under det gamle sygehusvaskeri finder man stadig den enorme kedel. Her er det Bruno Due Nielsen, teknisk ansvarlig fra Region Midtjylland, og Helle Voldby, der studerer det gamle varmeanlæg. Foto: Peter Hald

Ud over de tre boligblokke, der blev opført i 50'erne, rummer sygehusgrunden det store centralkøkken og det tidligere sygehusvaskeri - to store gulstens-bygninger, der ligger i nærheden af boligblokkene. Derudover er der flere andre bygninger i området.

Sygehusområdet, som ligger på adresserne Bjerregade 10 og Skovbrynet 3A-C m.fl. i Brædstrup, består af 3792 kvadratmeter bygninger, og der er et grundareal på 7189 kvadratmeter, som også indeholder den tidligere sygehushave.

Det er klart, at der skal ske en udvikling af området.

Helle Voldby, PHC Ejendomme

- Det er klart, at der skal ske en udvikling af området, men alt er endnu på tegnebrættet, så vi kan endnu ikke sige, hvad de præcise planer bliver. Foreløbig vil vi som nævnt bevare de tre boligblokke og indrette moderne lejligheder her. Vi vil sætte nye vinduer og døre i, og der kommer elevatorer i bygningerne, siger Helle Voldby.

Annonce

Bygger altaner

- Vi er meget opmærksomme på, at lejere stiller større krav i dag, og derfor tænker vi altid altaner ind i vores projekter, når der er muligt. Det er et lækkert område, der er omgivet af skov og park, så det vil helt sikkert blive attraktive boliger til alle aldre. Om nogle af de andre bygninger skal rives ned, ved vi ikke endnu, siger Helle Voldby.

Boligblokkene på sygehus-grunden blev opført i 50'erne og er i ret god stand. Foto: Peter Hald

Udviklingen af sygehusgrunden vil blive endnu en del af den meget omfattende byfornyelse, som Brædstrup har været igennem i de senere år. Som Helle Voldby forklarer, så vil der blive en hel del lejligheder i de gamle funktionærboliger, og hun udelukker ikke, at der også kan blive plads til forskellige former for erhverv i området.

Annonce

Sygehuset lukkede

Hele området er en vigtig del af Brædstrups historie, da Brædstrup Sygehus i over 100 år spillede en vigtig rolle i byen. Men som så mange andre steder blev også Brædstrup Sygehus ofret som led i den store centralisering, som hele det danske sygehusvæsen gennemgik.

Lukningen skete gradvist og tog fart efter sygehusets 100 års-jubilæum i 1993. Allerede i 2007 lukkede den medicinske afdeling. Den endelige lukning skete i 2011, og sygehuset blev revet ned i 2014. Herefter blev Gudenå Hospice opført på en del af grunden. I forvejen havde Brædstrup Livsstilscenter til huse lige i nærheden, og det har centret stadig. Livsstilscentret er faktisk nærmeste nabo til de tre boligblokke.

Allerede da Region Midtjylland overtog bygningerne efter Vejle Amt i slutningen af 00'erne, forsøgte regionen at sælge sygehusgrunden. Dengang var prisen angiveligt 50 millioner kroner for hele området, der dengang også omfattede de arealer, hvor Gudenå Hospice ligger nu.

Ingen bød, og bygningerne stod tomme i længere tid. En kort overgang blev der dog huset flygtninge i de tidligere funktionærboliger, og Region Midtjylland har brugt nogle af områdets lagerbygninger.

Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce