Annonce
Sport

Historisk! Nu er der udsolgt

Aldrig vil så mange personer have overværet en AC-kamp på Casa Arena, som på mandag. Arkivfoto
Annonce
HORSENS - Der bliver føjet flere væsentlige afsnit til den lokale fodboldhistorie. når AC Horsens på mandag løber på banen til sæsonens ultimative drama: Nedrykningsfinalen mod Brøndby IF.

Bl.a. kan AC Horsens for første gang i klubbens historie melde udsolgt til en kamp på Casa Arena.

Klubben oplyser fredag formiddag, at interesseen for kampen har været massiv, og de sidste pladser er nu væk. Der er dermed solgt over 10.000 billetter, og det betyder et fald for den hidtidige stadionrekord, der blev sat mod AGF den 20. maj sidste år. Da var 9064 tilskuere på plads.

Med et proppet stadion bliver rammerne i orden, når de gule fra Horsens og de gule fra den københavnske vestegn tørner sammen.

Politiet har hidtil været sparsom med oplysninger om, hvordan man vil tackle situationen med de mange Brøndby-fans, hvoraf nogle ikke har det bedste ry på landets stadioner. Meldingen er dog, at man er i tæt kontakt med klubber og vagter for at sikre en god afvikling af gyseren.

AC Horsens opfordrer publikum til at komme i god tid, da der ventes pres på indgangene.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce