Annonce
Kultur

Historisk flytning: Rock i Lunden tvinges væk fra Lunden

Arrangørerne af Rock i Lunden stod med valget mellem en aflysning igen i år eller en flytning. Det endte med det sidste, for musikken må og skal ud i år, fortæller Claus Visbye fra Horsens & Friends, der står bag Rock i Lunden sammen med Musikforeningen Eigils. Arkivfoto: Morten Pape
Flytning betyder samtidig, at arrangørerne dropper Dolly Parton-fest og sætter to af dansk musiks stærke kvinder på programmet i stedet.

Horsens: Når koncert-rækken Rock i Lunden brager løs senere denne sommer i Horsens, vil navnet stadig være Rock i Lunden. Rent geografisk vil det imidlertid ikke give nogen mening i år.

For første gang nogensinde bliver Rock i Lunden nemlig ikke afviklet i det bøgetræs-indrammede parkanlæg midt i byen.

Horsens & Friends direktør Claus Visbye oplyser, at de corona-restriktioner, der stadig plager dele af dansk kulturliv,  har tvunget arrangementet ud i en historisk flytning. Nærmere bestemt til Fængslet på Fussingsvej, hvor der er den nødvendige plads til at afvikle de i alt fire dobbeltkoncert-aftener, der udgør årets program.

Annonce

Musikken skal spille

- Selv om vi åbner samfundet op, er kulturen og live-musikken stadig meget påvirket af krisen. For Eigils Musikforening og Horsens & Friends er det vigtigt at gennemføre koncerterne, få artisterne på scenen og live-musikken ud til folket. Musikken skal spille i Horsens. Derfor har vi valgt at flytte koncerterne på Fængslet, forklarer han.


Selvfølgelig vil vi savne Lunden, men når alternativet er at aflyse for andet år i træk på grund af corona, så er dette en god løsning.

Claus Visbye


Som Horsens Folkeblad før har beskrevet, har Rock i Lunden i længere kæmpet for at slippe ud af en dato-mæssig benlås.

1. september lempes corona-restriktionerne for større forsamlinger ved for eksempel koncerter væsentligt.

Annonce

På den forkerte side af skæringsdato

Desværre for Rock i Lunden ligger to af koncert-aftenerne - 27. og 28. august - lige på den forkerte side af den dato, hvilket betyder, at arrangørerne skal efterleve krav om publikumssektioner. Dermed vil der højest være plads til 1500-1700 publikummer i Lunden, har Visbye oplyst.

I og med at omkring 5000 vanligvis stimler sammen om koncerterne, har det scenarie ikke været realistisk.

Nu er der så fundet et alternativ på Fængslet.

Rock i Lunden - nyt koncertsted og nyt program

Rock i Lunden flyttes i år til Fængslet på Fussingsvej på grund af corona-restriktioner, som gør det umuligt at afvikle koncertrækken i Lunden.

Samtidig er der en ændring i programmet, da en planlagt hyldestkoncert til Dolly Partons ære 28. august udskydes.

Her er det reviderede program:

27. august: Johnny Madsen og Walter Trout

28. august: Annika Aakjær og The Savage Rose

10. september: Nicklas Sahl og Carpark North

11. september: Folkeklubben og Poul Krebs

- Selvfølgelig vil vi savne Lunden, men når alternativet er at aflyse for andet år i træk på grund af corona, så er dette en god løsning, udtaler Claus Visbye.

Han uddyber, at der ikke er planer om at omdøbe koncertrækken til "Rock på Fængslet", for næste år vil den igen leve op til sit navn og finde sted i Lunden.

Annonce

Dolly droppes for nu

Den historiske flytning er i øvrigt ikke eneste markante ændring for Rock i Lunden anno 2021.

Hidtil har planen været, at koncertaftenen 28. august skulle helliges en hyldest af Dolly Parton.

Under overskriften "Celebrating Dolly" ville en stribe danske, kvindelige kunstnere fortolke den amerikanske country-legendes værk. Koncerten skulle optages til TV2 og sendes ved en senere lejlighed.

Rammerne på Fængslet er imidlertid ikke optimale for en tv-optagelse, oplyser Horsens & Friends, som derfor udskyder Dolly Parton-koncerten til et senere tidspunkt.

I stedet er to af dansk musiks stærke kvinder sat på programmet: Annika Aakjær og Annisette og The Savage Rose.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Tyske oversvømmelser chokerede verden: Det kan også ske i Danmark, for vi bygger for tæt på vandet

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Odder

Ny borgmester vil lave politik sammen med borgerne: Hvis vi ikke involverer borgerne, bliver lokalpolitik rendyrket magt

Annonce