Annonce
Erhverv

Hidtil største havvindmølle fra Siemens Gamesa

Den nye havvindmølle fra Siemens Gamesa er noget af en kæmpe. Den har en rotordiameter på 222 meter og 108 meter lange vinger. Illustration: Siemens Gamesa
Siemens Gamesa præsenterer enorm vindmølle med 108 meter lange vinger.
Annonce

Brande: Siemens Gamesa har netop præsenteret vindmøllevirksomhedens hidtil største havvindmølle, den nye SG 14-222 Direct Drive.

Med en hidtil uset kapacitet på 14 MW – som kan nå op på 15 MW ved hjælp af selskabets Power Boost-funktion, en rotordiameter på 222 meter og 108 meter lange vinger har Siemens Gamesa taget endnu et teknologisk syvmileskridt.

- Vi er blevet større til det bedre, siger Siemens Gamesas tyske CEO, Markus Tacke, og fortsætter:

- Den nye SG 14-222 DD er et globalt produkt, som gør det muligt for os alle at tage gigantiske skridt i retning af at beskytte og bevare vores planet. Vi blev selv CO2-neutrale i slutningen af 2019 og er godt på vej til at opfylde vores langsigtede ambition om nul CO2-udledning i 2050.

- Offshore er i vores DNA, siger Andreas Nauen, administrerende direktør for Siemens Gamesa offshore-enhed i Brande.

- Lige siden vi var med til at grundlægge havvindindustrien i 1991 (dengang som Bonus Energy, red.), har vi været fast besluttet på at øge kapaciteten, minimere de teknologiske risici og nedbringe prisen pr. produceret enhed. SG 14-222 DD viser vores vilje til at vise vejen til en verden drevet af ren energi. Faktisk vil hver mølle spare verden for cirka 1,4 millioner tons CO2-udledning sammenlignet med kulfyret elproduktion i løbet af dens forventede levetid på 25 år, tilføjer han.

Indtil nu er over 1000 Siemens Gamesa Direct Drive-havvindmøller blevet installeret på alle større havvindmarkeder globalt. Det drejer sig blandt andet om Storbritannien, Tyskland, Danmark, Holland, Belgien og Taiwan. Desuden er der modtaget bekræftede ordrer på yderligere 1.000 Direct Drive-havvindmøller, som skal opstilles på såvel de ovennævnte markeder som nye offshoremarkeder, herunder USA og Frankrig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce