Annonce
Sport

HIC vandt vanvittigt drama: Kampen vippede til det sidste, men horsensianerne viste, at de har fået flere strenge at spille på

HIC-anfører Vedran Borovcanin var en af flere spillere, som leverede en flittig pointhøst mod Randers. Den serbiske fanfavorit lavede 18 point og noterede sig derudover for hele 12 rebounds. Foto: Mads Dalegaard
Der var drama til det sidste, da Horsens IC slog sidste års fjerdeplads i Basketligaen fra Randers Cimbria med 103-101. Kampen vippede til det sidste, og gæsterne havde mulighed for at vinde opgøret med få sekunder tilbage.

Horsens: To mandskaber der havde alt at spille for. Det var status før Basketliga-opgøret i Forum Horsens mellem HIC og Randers.

Ingen af de to hold havde levet op til forventningerne i sæsonens første fem kampe. Med kun to hidtidige sejre for begge mandskaber ville et succesfuldt resultat gøre underværker i bestræbelserne på at indhente Svendborg Rabbits og Bakken Bears i tabellen.

Værterne fik en forfærdelig start på kampen, og de gulblusede haltede efter med 2-14 efter blot tre minutters basketball.

Annonce

- Vi var ikke klar til at fokusere og følge de ting, vi havde forberedt os på. Når en spiller laver fejl, sker der en kædereaktion hos de andre spillere, sagde horsensianernes cheftræner, Lukas Varga, om holdets første periode.

Udslagsgivende for kampens første quarter blev særligt HIC's manglende evne til at forhindre Randers' skud fra trepointslinjen. Derudover var det tydeligt, at udeholdet havde et fokus på at stoppe Khalil Ahmads hidtil flyvende sæsonstart. Randrusianerne gik hårdt til HIC's guldfugl, og gæsterne lykkedes også med op til flere steals på ligaens topscorer.

Trods 11 Khalil Ahmad-scoringer efter kampens første ti minutter, lykkedes Randers' gameplan næsten til fulde, og de blåklædte var foran 24-34, da stadionuret lød for første gang.

En tår af trylledrikken

Om HIC havde trylledrik i de dunke, som holdet drak af mellem første og andet quarter, skal ikke kunne siges. Faktum var dog, at det var et forvandlet hjemmehold, som kom ud til andet quarter. Vedran Borovcanin dominerede med et stort antal defensive rebounds, og i offensiven fik det amerikanske makkerpar, Khalil Ahmad og Andy Cleaves, for alvor spillet til at klikke.

Hjemmeholdet skulle ikke bruge flere end fem minutter, før stillingen var vendt helt på hovedet, og pludselig stod der 39-38 på haluret - vel og mærke i HIC's favør.

- Det tog en masse energi at vende tingene, men det var måske de bedste ti minutter i løbet af sæsonen. Det var stort at kunne vende kampen på den måde, sagde Lukas Varga om HIC's andet quarter.

Trods en stor pauseføring på 58-46 kunne HIC dog ikke holde stand, og et sjusket tredje quarter gjorde, at alt var på spil, da de to hold gik ind til kampens sidste ti minutter.

Khalil Ahmad var nok engang HIC's mest pointsnittende spiller. Det var dog ikke amerikanerens nemmeste dag på kontoret, og Randers gjorde en dyd ud af at stoppe hjemmeholdets største stjerne. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Legekammerater til ligaens bedste

Med fem minutter tilbage af kampen var HIC foran 91-90, og stemningen i Forum Horsens levede op til opgørets spændingsniveau.

Kampen vippede til det sidste, og med fire sekunder tilbage kunne Randers' Chris Nielsen afgøre det hele med et trepointsforsøg - et skud som ligaens mest scorende spiller nogensinde har lavet mange af i tidens løb.

Bolden røg dog ikke i kurven, og derfor kunne de mange fremmødte fans ånde et lettelsens suk og et efterfølgende jubelbrøl over, at HIC havde slået et af ligaens stærkeste mandskaber.

HIC kunne tage flere ting med fra kampen end blot et vigtigt avancement i tabellen; anfører Vedran Borovcanin viste sin kølighed i afgørende spilsituationer, mens topscorer Khalil Ahmad tog initiativ til trods for, at han blev konstant mandsopdækket.

Men det var ikke kun de oplagte superstjerner, som sikrede sejren i mandagens dramatiske kamp, hvor hele fire HIC-spillere noterede sig for over 17 point eller derover.

- Det er vigtigt, at det ikke kun er Khalil Ahmad, som laver pointene. Vi vil gerne gemme noget af hans energi til senere i kampen. Jeg er stolt af mange af drengene, sagde Lukas Varga, som særligt kunne hæfte sig ved solide præstationer af centerspillerne Koch Bar og unge Magnus Madsen.

Alligevel anerkender Lukas Varga, at der fortsat er en spiller, som skiller sig ud på holdet.

- Khalil Ahmad var en spiller, som blev rygtet til NBA, da han var yngre. Nu skal han blive ved med at lære at arbejde defensivt, og så vil han nå et meget højt niveau.

Synes du, han er den bedste spiller i ligaen?

- Ja, for mig er der ikke nogen tvivl. Khalil Ahmad har et helt specielt talent, pointerer Lukas Varga selvsikkert om den amerikanske shooting guard, som inden mandagens sejr over Randers stod noteret for et pointsnit på 33,2 per kamp. Flest af alle i Basketligaen.

Horsens IC-Randers Cimbria 103-101 (58-46)

Topscorere for Horsens: Khalil Ahmad 35 point, Koch Bar 20 point, Vedran Borovcanin 18 point, Andy Cleaves 17 point

Topscorere for Randers: Brantley Bynum 25 point, Reginald Kissoonlal 24 point, Jonathan Klussmann 17 point, Chris Nielsen 16 point

Periode-cifre: 24-34, 58-46, 80-82, 103-101

Tilskuere: 1301

Stemningen var til tider elektrisk, og særligt da det spidsede til, var lydkulissen imponerende fra de 1300 fans i Forum Horsens. Foto: Michael Just


Annonce
Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Erhverv For abonnenter

På tirsdag åbner Horsens' største bilforretning: Tre etablerede mærker får selskab af nyt, sporty bilmærke

Hedensted

Ægteparret Pedersen blev de første i nyt boligområde: - Her har vi fundet et sted, vi skal bæres fra

Kultur For abonnenter

Hun tegner virkeligheden for børn og andre mennesker: - Det skal ikke komme som et chok, at livet ender med døden

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Sport For abonnenter

Khalil Ahmad glippede millionkontrakten i NBA - få måneder senere sad han ensom i Keflavik: Mød Horsens IC-stjernen, der stadig drømmer om en returbillet over Atlanten

Horsens

Cyklist undrer sig: I weekenden er gadelyset tændt - i hverdagen kører han på arbejde i bælgravende mørke

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Horsens

Sauna var årsag til, at brandvæsenet måtte i aktion

AC Horsens For abonnenter

Storsejr i testkamp gav to positive og to negative svar

Kultur For abonnenter

Hårde tider og mere end fem timers debat i byrådssalen: Køb af Bygholm Gods udløste i 1922 et kvartals ekstra skat til Horsens-borgerne

Annonce