Annonce
Sport

HIC-træner i guldrus: - Mit hold viste store nosser

Cheftræner for Horsens IC, Arnel Dedic, var en yderst tilfreds mand efter pokaltriumfen over Svendborg Rabbits. Han holdte ikke igen med roserne af sit hold og fremhævede især defensiven og fighterviljen bag den overbevisende sejr lørdag aften. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Der var meget mere end bare sølvtøj på spil, da Horsens IC blev pokalmestre med en komfortabel sejr over Svendborg Rabbits. Holdet beviste også sit høje topniveau over for sig selv.

Horsens: Kort efter den sidste guld-konfetti i Forum Horsens havde ramt gulvet, og mens champagne-propperne stadig fløj til og højre og venstre, kunne en oven ud tilfreds Horsens IC-træner Arnel Decic gøre status.

Den mangeårige, kroatiske succestræner, Arnel Dedic, tøvede ikke med at rose sit holds høje spillehumør, netop som han havde tilføjet sin fjerde titel til samlingen i Horsens-regi.

- Det må have været en underholdende kamp at se for publikum, for den her sejr er et billede på, hvordan god kemi på et hold ser ud. Vi var stærke taktisk, og det var vores stærke defensiv, der gav os sejren, sagde Arnel Dedic, inden han kort efter blev overhældt med champagne af et par af sine spillere.

Annonce

I dag fik vi at se, at basketball kan være et meget simpelt spil. Hvis man kommer med den rigtige energi og udtråling, er man svære at slå. Drengene viste ikke bare stor vilje og tro på tingene - de viste store nosser.

Arnel Dedic, cheftræner for Horsens IC

Stort boost til selvtilliden

Hans oplæg til holdet før kampen var meget simpelt.

- Vi fik set, at basketball kan være et meget simpelt spil. Hvis man kommer med den rigtige energi og udstråling, er man svær at slå. Drengene viste ikke bare stor vilje og tro på tingene - de viste store nosser, sagde Arnel Dedic.

Han understreger, at måden hvorpå sejren kom i hus, kan få afgørende betydning for holdets videre færd frem mod slutspillet.

- Vi kom lige fra to nederlag i træk. Mod hold vi på papiret burde slå. Og det var næsten vores største præstation: At vi formåede at rejse os - endda i en så afgørende kamp. Vi beviste vores høje niveau over for os selv, sagde Arnel Dedic, inden han forsvandt ind i omklædningsrummet, hvor et jubelbrøl brød løs, og guldfesten blev skudt i gang.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

62-årig gadetisser flippede ud på betjente

Annonce