Annonce
HIC

HIC-træner efter ny storsejr: Vi kan blive meget bedre

Frederik Rungby i aktion mod Svendborg Rabbits, mens cheftræner Finnur Freyr Stefánsson kigger på i baggrunden. Foto: Michael Just
HIC er ikke i nærheden af at være der, hvor cheftræner Finnur Freyr Stefánsson gerne ser dem. Derfor glædede han sig over den sikre sejr i kampen mod Svendborg.

Horsens: Fire sejre i fire kampe.

Begyndelsen på tilværelsen som HIC-træner har været ganske udmærket for islandske Finnur Freyr Stefánsson. Torsdag aften faldt Svendborg for HIC's fødder, og det skete med et pladask: HIC sejrede med hele 78-59.

- Forskellen på os og dem er ikke så stor, som slutstillingen antyder. Vi kan blive meget bedre, end vi er lige nu. Men vi bevæger os i den rigtige retning, og vi skal blive ved med at træne hårdt for det, sagde cheftræneren.

Han kunne se et HIC-mandskab, der havde det svært i kampens første halvleg, men som løftede sig voldsomt efter pausen. Kampen mod Svendborg var HIC's første i indeværende sæson mod en Pro A-modstander. .

- Nu har vi gået og sagt til os selv, at vi skulle spille mod dem, og at vi skulle være det rigtige sted. Og det kom måske nok til at plage os lidt. Efter pausen stoppede vi med at overtænke alting, og derfor spillede vi frit og blev bedre, sagde islændingen.

Annonce
Finnur har ikke ændret en masse, men han er kommet med sine ting. Han har givet os et pift i stedet for at ændre alt.

Frederik Rungby, HIC-spiller, om klubbens nye træner

Et pift

HIC's anfører Frederik Rungby var enig med cheftræneren.

- Jeg ved ikke, om man kan sige at vi var nervøse, men vi mærkede et vidst pres. Vi spillede ikke dårligt før pausen, men vi manglede energi. Og det blev vi enige om at ændre på i anden halvleg, sagde han.

Han er en af de gamle i HIC. Han mener ikke, at skiftet til en ny cheftræner har været en stor omvæltning.

- Der er jo en del af basen tilbage, så vi kører videre på det fundament, vi står på. Finnur har ikke ændret en masse, men han er kommet med sine ting. Han har givet os et pift i stedet for at ændre alt, sagde Frederik Rungby.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ønskebørn-ejer om nethandel: Jeg er udfordret og bekymret - men som detailhandel bør vi ikke være sure

Nyheder

Ejeren af den genfundne 12 uger gamle hundehvalp Nala: Jeg er så taknemlig og glad for at være i live

Annonce