Annonce
Sport

HIC tog vital hjemmesejr: Afgørelsen faldt med 12 sekunder igen

Vedran Borovcanin spillede ingen stor kamp, da Horsens IC hjemme slog Næstved, men han satte i slutfasen de tre straffeskast, som afgjorde kampen. Arkivfoto: Morten Pape

Horsens IC vandt torsdag aften hjemme over Næstved med 80-75 efter en kamp, som fandt sin afgørelse med 12 sekunder igen.

Horsens: Det er næppe for meget at kalde den sejr, Horsens IC torsdag aften hentede mod Næstved, vital.

HIC vandt hjemme i Forum Horsens med 80-75 og hænger fortsat på toppen af Basketligaen. Sådan have det nemlig ikke helt set ud i tilfælde af HIC-nederlag.

- Det var en kamp, vi skulle vinde, konstaterede Lasse Elbæk efter opgøret.

- Jeg er ligeglad med, hvordan vi vandt - vi skulle bare vinde, fortsatte han.

Med sejren har HIC fortsat snor i Svendborg, som ligger på ligaens andenplads, og i det indbyrdes regnskab med Næstved står der nu 1-1.

Nu er andenpladsen stadig indenfor overskuelig rækkevidde, selv om Lasse Elbæk efter kampen ikke virkede videre imponeret over HIC-mandskabets spil.

- Hvis vi skal have en chance i top-2, skal vi spille bedre, end vi indtil nu har gjort, sagde han.

Og det er ifølge Lasse Elbæk absolut realistisk:

- Vi kom med masser af energi og viste viljen til at vinde, men der er meget mere i holdet. Vi har slet ikke ramt det niveau, vi er i stand til.

Annonce

Horsens IC-Næstved 80-75 (40-42)

BasketligaenPoint for HIC: Charles Callison 19, Frederik Rungby 19, Darryl Tucker 12, Brandon Tabb 11, Lasse Elbæk 9, Vedran Borovcanin 6 og Stefan Savic 4.

Point for Næstved: P.J. Thompson 19, Alexander Bak 17, Philip Hertz 12, Greg Logins 11, Chris Gabriel 10, David Onuorah 3 og Kentwan Smith 3.

Spillede fire-fem gode minutter

Torsdagens opgør i Forum Horsens bølgede frem og tilbage.

HIC kom skidt i gang, og Næstved bragte sig hurtigt foran med 16-8. Det vendte HIC og bragte sig i begyndelsen af andet quarter foran med 28-20, inden sjællænderne sluttede første halvleg bedst og gik til pause foran med 42-40.

I anden halvleg fulgtes holdene noget pænere ad, men det var hele tiden med HIC i teten. Horsensianerne slog dog aldrig det afgørende hul, og afgørelsen faldt med blot 12 sekunder igen. Da satte Vedran Borovcanin to straffekast til det, som senere viste sig slutfacit; 80-75.

- I de sidste fire-fem minutter spillede vi godt, og det er positivt, vi spillede godt, da afgørelsen faldt, sagde HIC-træner Arnel Dedic.

- Og så er jeg selvfølgelig glad for, at vi vandt, tilføjede han og fremhævede fine præstationer fra Charles Callison og Darryl Tucker.

Ellers var det så som så med roser fra Arnel Dedic til både spil og spillere:

- I lange perioder spillede vi alt for individuelt.

Tre interessant kampe i vente

Der venter nu HIC-mandskabet tre svære men også interessante kampe.

Næste opgave er 23. november, når der venter en tur til Aarhus og mødet med Bakken Bears og derefter to kampe mod Svendborg. Den første spilles torsdag 6. december i Forum Horsens, og så mødes klubberne seks dage senere på Fyn.

Kampene mod fynboerne ligner nøglekampe i forhold til en plads i top 2. Bakken Bears ser umiddelbart lige så besværlig ud som i sidste sæson, mens HIC, Næstved og Svendborg ligner holdene, som skal slås om de tre næste positioner i ligaen.

Hvordan HIC ligger i den trekant-duel, er alle en hel del klogere på efter kampene mod Svendborg. I første omgang gjorde HIC med sejren over Næstved sit til, at alt fortsat er helt åbent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce