Annonce
Sport

HIC tabte klart i Næstved

Darryl Tucker satte 26 point, da HIC torsdag aften tabte i Næstved. Arkivfoto: Kim Haugaard

Et par af Horsens IC's nøglespillere kom torsdag aften ikke på banen i kampen mod Næstved, som lå blot to dage inden pokalfinalen i Forum Horsens.

Næstved: Horsens IC tabte torsdag aften 101-84 ude mod Næstved.

Dermed fik HIC-mandskabet et resultatmæssigt skidt optakt til lørdagens pokalfinale, som spilles i Forum Horsens mod Svendborg.

HIC fik ellers en udmærket indledning på kampen, og det gik tre et halvt minut, inden værterne satte deres første scoring, mens HIC'erne i samme periode scorede syv styks. Senere i første quarter kom der i den grad liv i hjemmeholdet. HIC førte med tre et halvt minut igen af første quarter med 17-12, men så satte Næstved 19 point på stribe og bragte sig foran 31-17.

Den kom horsensianerne sig aldrig rigtig over, og i resten af kampen halsede de efter sjællænderne.

Annonce

Næstved-Horsens IC 101-84 (50-43)

BasketligaenPoint for Næstved: Jordan Mathews 29, PJ Thompson 23, Anton Shoutvin 16, Philip Hertz 10, Jordan Session 8, Jeremy Williams 7, David Onuorah 3, Kentwan Smith 3 og Alexander Bak 2.Point for HIC: Darryl Tucker 26, Lasse Elbæk 12, Brandon Tabb 8, Vedran Borovcanin 8, Oscar Jørgensen 8, Frederik Rungby 7, Tencho Tenchev 6, Stefan Savic 5, Aladdin Barakeh 2 og Bakir Serdarevic 2.

HIC er fortsat nummer to

Netop lørdagens pokalfinale lå helt sikkert i baghovedet på HIC-folkene, som sparede flere af spillerne.

To af dem, Charles Callison og Cheikh Sane, kom slet ikke på banen i Næstved, og der var begrænset spilletid til Stefan Savic og topscorer Brandon Tabb, som blot deltog i et kvarters tid.

Kun en enkelt spiller på HIC's holdkort, Oscar Jørgensen, spillede mere end 25 minutter.

I liga-stillingen får nederlaget ikke umiddelbar konsekvens.

HIC er fortsat på andenpladsen og har fortsat kontrol over situationen, selvom Svendborg, som er modstanderen i lørdagens pokalfinale, blot har tabt én kamp flere end horsensianerne. Klubberne har mødtes tre af de fire gange i grundspiller, og da HIC vandt alle tre, slutter HIC øverst i tilfælde af pointlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Annonce