Annonce
HIC

HIC rejste sig i Svendborg efter lussingen mod Bakken Bears

Brandon Gilbeck (til højre) scorede otte point, da Horsens IC lørdag vandt i Svendborg. Arkivfoto
Et flot comeback sikrede Horsens IC en sejr på 82-76 i Svendborg, efter pauseføring til fynboerne på 28 point.
Annonce

Svendborg: Horsens IC rejste sig lørdag i Svendborg efter torsdagens afklapsning mod Bakken Bears.

Det skete med en sejr på 82-76 efter pauseføring på hele 54-26 til fynboerne.

Første halvleg lignede ciffermæssigt en gentagelse af det, som torsdag aften foregik i Forum Horsens, da Bakken Bears i første halvleg satte værterne til vægs med 56-28.

Svendborg vandt som Bakken Bears første halvleg med 28 point, men denne gang formåede HIC-mandskabet af komme igen.

Det skete i et forrygende tredje quarter, som HIC-mandskabet vandt med 35-8.

Dermed var spændingen genskabt inden kampens sidste 10 minutter. Spændingen varede ved det sidste. Med cirka to et halvt minut igen slog HIC et hul på fire point, 74-70, og det formåede Svendborg aldrig at svare igen på.

Dermed holder Horsens IC ved i toppen af ligaen, hvor de tre øverste positioner er et anliggende for Bakken Bears, Randers og Horsens IC.

Bakken Bears og Randers mødtes lørdag, og for anden gang i sæsonen vandt Randers over århusianerne.

Det betyder, at det spidser til blandt de tre øverste, hvor Horsens IC og Randers begge har 30 point for 18 kampe, mens Bakken Bears på tredjepladsen har 28 point for 17 kampe. Derefter er der et spring ned til Svendborg på fjerdepladsen, som har 20 point for 18 kampe.

Der er derfor lagt op til en regulær topkamp, når HIC-mandskabet skal i kamp næste gang. Det sker torsdag 30. januar, når Randers er gæst i Forum Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Weekendens corona-tal i Horsens: Det går den rigtige vej

Annonce