Annonce
Sport

HIC manglede sin bedste spiller og var bagud helt indtil fjerde quarter: Sådan formåede holdet at vende skuden efter en uges coronahelvede

Vedran Borovcanin gik i fraværet af topscorer Khalil Ahmad forrest i kampen mod theView Copenhagen. Den rutinerede serber hjalp HIC med hele 29 scoringer - flest af alle i kampen. Foto: Mads Dalegaard
Det lignede længe en skuffende aften i København, da Horsens IC tirsdag gæstede theView Copenhagen i Basketligaen. På et flot fjerde quarter fik horsensianerne dog tippet kampen til deres fordel og sikrede sig to livsvigtige point med en sejr på 74-66.

København: HIC havde haft en mildest talt turbulent optakt til tirsdagens kamp mod theView Copenhagen i Nørrebrohallen.

Et tilfælde af coronasmitte i truppen betød, at holdet ikke kom i aktion i weekenden mod BMS Herlev, ligesom de gulblusede ikke har kunne træne fuldtalligt forud for tirsdagens kamp på grund af ventetider på svar fra coronatests.

Og læg så lige oven i hatten at HIC tirsdag måtte se bort fra Basketligaens topscorer og holdets ubestridte stjerne, Khalil Ahmad, som døjede med småskavanker.

Annonce

- Han var kun 70 procent klar og kunne ikke sprinte igennem eller hoppe fuldt, så det ville være farligt at have ham derude og kæmpe på den måde, som det var nødvendigt i dag, sagde cheftræner, Lukas Varga, om HIC-guldfuglens skadesproblemer.

- Det er ikke noget seriøst. Vi har to uger til den næste kamp nu, og der vil han være klar, fortsatte han.

Trods et møde med ligaens næstsidsteplads blev det ikke en stille dag på kontoret for HIC-mandskabet, som fra kampens første boldopgivning var på hælene og i konstant jagt efter theView Copenhagen - et hjemmehold som lugtede blod.

Topscorers betydning blev understreget

Hvis nogen var i tvivl om Khalil Ahmads betydning for HIC før tirsdag, blev det særligt understreget under kampens første halvleg.

Horsensianerne lavede sølle 25 point på to quarters og måtte gå til pause bagud med ni point. HIC's spil var præget af angrebsfejl, dumme boldtab og sjældent sete forsvarsblundere.

Først i kampens fjerde quarter fik udeholdet tippet kampen over på sin side. 36-årige Vedran Borovcanin gik forrest med en række gode gennemspil, ligesom holdets andet offensive es, Andy Cleaves, var med til at lirke et ellers velspillede theView Copenhagen fra hinanden.

Sidstnævnte begik sin femte fejl og blev udvist i midten af fjerde quarter, og så måtte HIC klare sig med en syv mand bred trup - heraf centerspilleren, Koch Bar, som både var småskadet og ude af træning.

- Han dukkede dybest set op ved holdbussen efter at have været i selvisolation i næsten en uge, sagde Lukas Varga om den sydsudanske landsholdsspiller.

Alligevel holdt den føring, som HIC tilkæmpede sig i starten af fjerde quarter, og da buzzeren i Nørrebrohallen lød for sidste gang, stod der 66-74 på lystavlen.

Han dukkede dybest set op ved holdbussen efter at have været i selvisolation i næsten en uge.

Lukas Varga om HIC's Koch Bar
Annonce

Mandfolkeindsats

Det var en af de dage, hvor der blev brug for alle spillere - også dem som normalt ikke høster mange minutter på halgulvet.

- Vi har ikke trænet hele ugen, og jeg giver stor kredit til mine unge drenge, som viste et utroligt hjerte og karakter. Det var meget at forlange af de her drenge, og de gjorde et fantastisk arbejde, sagde Lukas Varga og fortsatte:

- Vi havde kun otte spillere klar, og nogle af disse var vores unge deltidsspillere, som studerer og har et job ved siden af. De har aldrig været vigtigere end i dag.

Næste kamp for HIC er den 2. december mod de forsvarende danske mestre fra Bakken Bears. Horsensianerne går ind til denne kamp placeret på en fjerdeplads, mens de aarhusianske liga- og pokalvindere ligger nummer et.

Forhåbentligt bliver optakten til denne kamp mindre hektisk for HIC'erne.

theView Copenhagen-Horsens IC 66-74 (36-25)

Topscorere for Horsens: Vedran Borovcanin 29 point, Andy Cleaves 15 point, Soufi Diakite 15 point, Koch Bar 6 point, Magnus Høj Madsen 6 point

Topscorere for theView Copenhagen: Zeke Moore 27 point, Frederic Filsoof 15 point, Jacob Hoffman 10 point, Minik Bolø 5 point

Periode-cifre: 16-13, 36-25, 52-48, 66-74

Khalil Ahmad har været den altoverskyggende profil for HIC denne sæson, men tirsdag måtte horsensianerne se langt efter sin topscorer, som sad ude med en skade. Foto: Mads Dalegaard
Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Sport

HIC-comeback lurede mod mestrene, men gled ud af hænderne: - Det er frustrerende at have fem sæt øjne på mig, hver gang jeg modtager bolden

Horsens

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

Horsens For abonnenter

VIA står til at miste mindst 900 studerende - nu er der sat navn på de seks uddannelser, der skal lukke

Horsens

Omfattende aktion er slut efter fire timer: Mand forskansede sig i hus - politiet ledte efter skydevåben

Horsens

45 smittede på én skole på tre uger: Anbefalingerne virker, og vi går ikke længere på samme måde i panik, men tager det som det kommer

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Odder

Odder midtby undgik oversvømmelse: Ny dæmning holdt på vandet

Horsens For abonnenter

DF'er topper listen: Se hvad Horsens-politikerne tjener på deres byrådsarbejde

Horsens

Brandvæsenet tilkaldt til brand i silo - men flammerne havde en helt naturlig forklaring

Annonce