Annonce
HIC

HIC klar til pokalfinale mod århusianske rivaler

Med 22 point og flere store spil i slutfasen var Vedran Borovcanin en vigtig faktor, da HIC spillede sig i pokalfinalen. Arkivfoto: Morten Pape
Med en sejr på 86-78 over Næstved sikrede Horsens IC sig plads i pokalfinalen, som spilles 8. februar i Forum Horsens. Modstanderen er fundet; Bakken Bears.

Næstved: Horsens IC er klar til pokalfinalen.

Søndag aften vandt HIC semifinalen i Næstved med 86-78 efter pauseføring til 45-38.

Finalen spilles søndag 8. februar i Forum Horsens, og HIC-mandskabet kommer op mod Bakken Bears. Bakken Bears spillede sig allerede fredag aften i finalen med en sejr på 102-95 hjemme mod Randers.

HIC er forsvarende pokalmestre efter sidste sæsons finalesejr over Svendborg, mens Bakken Bears senest vandt pokalturneringen for to år siden efter finalesejr over Wolfpack. Seneste HIC og Bakken Bears mødtes i pokalfinalen var tilbage i 2016, og ved den lejlighed vandt århusianerne.

Annonce

Fakta

Pokalsemifinale

Point for Næstved: Christian Terrel 18, Carlos Mateo 16, Jahmal Jones 13, Evan Fitzner 12, Zarko Jukic 8, Rob Marberry 6 og Aleksander Solokovic 5.

Point for HIC: Vedran Borovcanin 22, Roberto Gallinat 17, Stefan Saviv 14, Otis Livingston II 9, Frederik Rungby 8, Lasse Elbæk Pedersen 7, Brandon Gilbeck 6 og Bakir Serdarevic 3.

Drama inden fjerde quarter

HIC’s semifinale-sejr kom i hus efter en tæt afslutning, men det var dog hele tiden med horsensianerne i teten.

I begyndelsen af tredje quarter stod HIC-mandskabet med en føring på 16 point, og den krøb lidt inden begyndelsen af fjerde quarter. HIC’erne gik ind til fjerde og sidste quarter med en føring på 10 point, men også med en grim oplevelse. I pausen mellem tredje og fjerde quarter fik den ene af HIC’s trænerassistenter, Jonas Jensen, et ildebefindende.

- Heldigvis kom der hurtigt en læge ned til os, og der kom kontrol over situationen, siger HIC-træner Finnur Stefánsson.

- Men spillerne var selvfølgelig påvirkede, og derfor var det virkeligt stærkt af dem, at de gik ud og vandt kampen, fortsætter han.

HIC-træneren fremhæver Vedran Borovcanin for flere store spil i den halv-hektiske afslutning, men også spillere som Frederik Rungby, Lasse Elbæk Pedersen og Stefan Savic fortjener ifølge Stefánsson ros.

Ny spiller fik debut

Undervejs fik HIC’s seneste nyerhvervelse Soufi Diakite sine første minutter i den gule trøje. Diaktie, hvis papirer kom på plads få dage inden kampen, fik cirka fem et halvt minut på gulvet i Næstved.

- Nu skal han i løbet af de næste kampe spilles ind på holdet. Planen er, at han skal have lidt flere minutter næste gang, siger HIC-træneren.

Næste mulighed for minutter er på torsdag, da der er generalprøve på pokalfinalen, når HIC og Bakken Bears mødes i Forum Horsens. Og det bliver formentlig med Jonas Jensen tilbage på sidelinjen, da han ifølge Finnur Stefánsson allerede kort efter kampen havde det bedre og var med hjem i spillerbussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Nissens-produktion lagt ned af corona-virus: Vi er taknemmelige for ingen ansatte er smittet

Annonce