Annonce
Horsens

HIC henter stor amerikaner

Sidste sæsons HIC-kæmpe Brandon Gilbeck kan ikke måle sig med nyerhvervelsen Trayvon Reed, som  er cirka fem centimeter højere. Arkivfoto: Morten Pape
HIC har hentet en kæmpe fra USA som forstærkning til den kommende sæson. Travyvon Reed er 218 centimeter høj.
Annonce

Horsens: HIC er godt i gang med at forstærke truppen til den kommende sæson. To amerikanere er allerede landet i klubben i skikkelse af point guarden KJ Robinson og combo guarden Gage Davis.

Og mandag har klubben så offentliggjort den tredje amerikanske forstærkning til den forestående sæson.

Navnet er Travyvon Reed, og han er en mand, der bliver svær at overse. Han er nemlig 218 centimeter høj. Dermed er han cirka fem centimeter højere end klubbens kæmpe i sidste sæson, Brandon Gilbeck.

Reed afsluttede sin college-karriere i 2018-19-sæsonen for Texas Southern i NCAA 1. Her snittede han 12,7 point, 7,8 rebounds og 1,5 blocks per kamp og var en af holdets profiler.

Reed nåede aldrig på et udlandseventyr i “corona-sæsonen”, og derfor er det muligt for HIC at hente ham ind nu.

Efter planen begynder HIC sæsonen med en hjemmekamp mod BK Amager. Den kamp spilles den 2. oktober klokken 19.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce