Annonce
Horsens

HIC halter lidt bagefter

Frederik Rungby og HIC hentede mod Herlev sæsonens femte sejr. Arkivfoto: Morten Pape
Sejren over Herlev bringer Horsens IC’s samlede total på fem, hvilket ifølge træner Lukas Varga er tre sejre for få.

Horsens: Horsens IC halter lidt bagefter; spillet er for dårligt og sejrene for få.

- Vi er ikke dér, hvor vi normalt ville være på det her tidspunkt af sæsonen, sagde Lukas Varga, træner for Horsens IC, efter lørdagens sejr over Værløse.

Kampen, som HIC vandt med 83-63, illustrerede til fulde Lukas Vargas pointe. HIC spillede ingen god kamp, og specielt inden pausen så det særdeles sløjt ud, og en overgang førte de upåagtede gæster med 10 point, inden HIC’erne strammede sig an og gik til pause med 35-35. I anden halvleg trak HIC tidligt fra og vandt komfortabelt, uden spillet ramte det niveau, som forventes af en klub som HIC.

Annonce

- Jeg er slet ikke tilfreds - jeg er først tilfreds, når vi formår at spille på et stabilt højt niveau, sagde Lukas Varga.

Der går en rum tid

Og der går muligvis en rum tid, inden spillet sidder. Blandt andet fordi den seneste ankomne amerikaner, 206 centimeter høje Richmod Aririguzah, debuterede mod Herlev og dermed mangler meget, inden han er spillet ind på holdet.

- Nu får vi en kamppause på 10 dage, og den giver os mulighed for at få trænet og spillet Aririguzah ind, sagde Lukas Varga.

Annonce

To af sted med landshold

Pausen skyldes, at der nu kommer en periode med landskampe, og hos HIC betyder det, at træningen foregår uden Frederik Rungby og Deng Geu, som skal af sted med henholdsvis Danmarks og Ugandas landshold.

Der er dog ifølge Lukas Varga også et andet og vigtigt parameter, der spiller ind; corona-pandemien.

- Intet er, som det plejer, og det kan mærkes på spillerne. Under normale omstændigheder, ville vi være meget længere fremme i forhold til stort set alt, men corona-pandemien gør, at absolut intet er, som det plejer - heller ikke i basketball-sporten, sagde Lukas Varga og fortsatte:

- Pandemien og det, der følger med, rammer stort set alle, og det kan mærkes.

Også på antallet af sejre. Mod Herlev hentede HIC nummer fem i sæsonens ottende kamp, og efter Lukas Vargas vurdering er det tre sejre for få:

- Vi burde være otte og nul.

Nederlagene mod Næstved, Svendborg og Bears Academy kom alle efter tætte kampe - mod Svendborg efter overtid og mod Bears Academi efter tredobbelt overtid.

- I alle tre kampe kom det ned til ét spil, som blev afgørende, og i de situationer var vi ikke gode nok, sagde Lukas Varga.

Der bliver brug for forbedringer, hvis den kommende måned skal kaste sejre af sig. December er sæsonens indtil videre hårdeste måned for horsensianerne. To kampe mod Bakken Bears og én mod henholdsvis Svendborg, Randers og Næstved lyder den skrappe julemenu på.

Horsens IC-Herlev Wolfpack 83-63 (35-35)

Ligaen

Point for HIC: Vedran Borovcanin 22, David Efienayi 21, Richmond Aririguzah 12, Frederik Rungby 10, Deng Geu 7, Marius Rasmussen 6, KJ Robinsen 2, Magnus Langager 2 og Bakir Serdarevic 1.

Point for Herlev: Devin Thomas 19, August Haas 16, Dee Frankling 7, Andreas Meilby 5, Mile Nedic 5, Betrand Awana 4, Patrick Pedersen 3, Marc Sylvest 2 og William Aspelund 2.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce