Annonce
Sport

HIC besejrede bundproppen uden at svede

HIC og Frederik Rungby fældede bundproppen BK Amager uden at anstrenge sig. Arkivfoto: Morten Pape
Basketligaens bundprop BN Amager var ikke levnet mange chancer, da HIC lørdag kom på besøg. Gæsterne kom da også hjem med en sikker sejr på 110-65.

Amager: Horsens IC har ikke haft nogen fantastisk sæson, men alligevel tog klubben lørdag til Amager som storfavoritter. BK Amager var inden kampen placeret som det ringeste hold i B-rækken i Basketligaen med blot én sejr i 12 spillede kampe.

Sejren var da heller aldrig i fare for HIC, som vandt ganske sikkert med 110-65 uden at svede.

Opgøret var ellers overraskende lige i første quarter, hvor HIC ikke rigtig kunne ryste hjemmeholdet af sig. Der stod 20-19 til gæsterne efter kampens første 10 minutter.

Langsomt men sikkert begyndte gæsterne dog at øge føringen, og da tredje quarter var forbi, var kampen lagt i graven. HIC førte på det tidspunkt med 82-48.

Derfra blev det let for HIC at køre sejren roligt i garagen.

BK Amager-Horsens IC 65-110 (35-46)

For Amager scorede: Jonathan Klussmann 19, Jordan Naughton 16, August Sturup 9, Andreas Høier 6, Niki Tamjidi 4, Jack Gjeding 4, Christian Bülow 3, Oscar Quackenbush 2, Elias Mølbach 2.

For HIC scorede: Gage Davis 25, David Efianayi Jr 19, Vedran Borovcanin 19, Richmond Aririguzah 13, Deng Geu 13, Frederik Rungby 9, Marius Rasmussen 7, Bakir Serdarevic 5.

Med sejren opretholder HIC presset på Svendborg Rabbits og Randers Cimbria, som nu er et par point foran HIC. Mindst lige så vigtigt er det, at HIC efter 15 kampe er to point foran A-rækkens bundhold Team FOG Næstved - endda med et par kampe i hånden.

HIC spiller efter planen igen torsdag den 21. januar på hjemmebane mod Svendborg Rabbits.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: Selvtest kan åbne for at sende flere elever tilbage i skole

AC Horsens For abonnenter

Askou har skabt et superligahold: AC Horsens' forvandling fuldbyrdet med dramatisk sejr

Annonce