Annonce
Horsens HK

HH-træner: Jeg er meget selvkritisk

Ricka Gandrup er ude med en alvorlig knæskade. Foto: Peter Leth-Larsen.
Nyt uheld for HH Elite: Ricka Gindrup er ude med en alvorlig knæskade.

Horsens: Henrik Okkerstrøm, træner for HH Elite, er sjældent enig med sine kritikere. Han er langt hårdere end dem.

- Jeg er meget selvkritisk, siger han.

- Når jeg kommer hjem, ser jeg kampene igennem på video. Jeg fokuserer meget på, hvad jeg kunne have gjort anderledes, og der er altid en del.

Henrik Okkerstrøm vil gerne lære af fejlene og undgå at lave de samme fejl. Han har en bred trup, hvor der kan være en del omkring spilletid for den enkelte spiller at tage stilling til.

Han var meget kritisk efter nederlaget til Odense.

- Jeg har store forventninger til mine spillere, og jeg mener, de kan gøre det endnu bedre. Når vi går på banen, tror jeg altid på sejr. Sådan er det også på mandag i udekampen mod Viborg. Vi tabte med 15 mål til Odense, men de tabte med 15 mål mod Herning, så det punkt er vi lige. Jeg må dog erkende, at Viborg har nogle store profiler med Kristina Jørgensen i spidsen og flere andre landsholdsspillere, siger Henrik Okkerstrøm.

Hans problem er en alt for lang skadsliste, og den er nu blevet en tand længere.

Ricka Gindrup, der er kommet fra Sønderjyske, er ude med en knæskade, og det frygtes, at det er en korsbåndsskade. Det betyder, at der skal trækkes store veksler på Line Skak, der skal spille 60 minutter i angrebet. Desuden er hun en vigtig brik i midterforsvaret.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

25-årig overså holdende bil på motorvej

Hedensted

Intens eftersøgning endte lykkeligt: Hundehvalpen Nala stak af efter uheld på motorvej, men er fundet igen

Annonce