Annonce
Horsens HK

HH's træner før ligadebut: Jeg har aldrig fået et rødt kort

- Vi har reelt ikke en chance for at slå Herning-Ikast i pokalkampen på fredag, siger Henrik Okkerstrøm. Foto: Ole Nielsen.
- Jeg ville gerne have haft en lettere modstander end Herning-Ikast i pokalkampen på fredag, siger HH-træner Henrik Okkerstrøm.

Horsens: - Jeg har aldrig fået et rødt kort!

Det er der ikke mange håndboldtrænere, der kan sige, men det kan ikke desto mindre HH's cheftræner Henrik Okkerstrøm.

Han har knoklet hele sommeren med at sammensætte truppen på 20 spillere til ligaen, og han har arbejdet på at spille det nye hold sammen med ikke færre end ni nye spillere.

- Det er gået fint, men der mangler meget endnu. Vi er slet ikke på 100 procent, erkender han.

Hans største profil Daniela Gustin med 25 landskampe for Sverige er først klar om to måneder, og Amalie Wichmann, Camilla Sommer, Kathrine Kubicki og Amanda Brogaard er også ude med skader.

HH's sæsonstart er delt i to kampe. På fredag er der premiere for det nye hold i pokalkampen mod Herning-Ikast kl. 18.30 i Forum Horsens, og lørdag 31. august er der premiere på ligaen ude mod Aarhus United.

- Vi har mest fokus på kampen mod Aarhus, siger Henrik Okkerstrøm.

- Jeg anser Herning-Ikast for at være Danmarks næstbedste håndboldhold. De var i finalen mod Team Esbjerg i sidste sæson, og jeg forventer, at de kommer i finalen igen mod Odense. De har mange store profiler, og reelt er vi uden chance for at vinde, men vi vil gøre alt, hvad vi kan, siger han.

- Selv om Herning-Ikast har mistet Louise Burgaard, kommer de med fem norske landsholdsspillere, og de har Sabine Englert og en svensk keeper. Det er en stor mundfuld, vedgår HH-træneren.

Annonce
- For os handler det om at overleve. Vi skal kæmpe med Ajax, Aalborg og Skanderborg.

Henrik Okkerstrøm

Det handler om at overleve

- For os handler det om at overleve. Vi skal kæmpe med Ajax, Aalborg og Skanderborg.

- I gruppen foran os spiller Randers, Silkeborg-Voel, Team Tvis Holstebro og Aarhus United. Det er hold, vi kan slå på en god dag, hvis de har en dårlig dag, men hold som Viborg, Esbjerg, Odense, Herning-Ikast, København og Nykøbing Falster er i en klasse for sig. De skal have en dårlig dag, hvis vi skal gøre os håb om sejr, erkender Henrik Okkerstrøm.

Han er realistisk og ser på de dyre profiler, som de store hold har hentet til Danmark.

- Odense bliver modbydelige. De har hentet Nycke Groot og Nathalie Hagman, og Mette Tranborg er klar igen efter sin skade, siger han.

De nye spillere i HH

De nye spillere er:

Melissa Petrén, årets komet i svensk håndbold for to år siden, kommer fra Lugi.

Daniela Gustin, svensker med 25 A-landskampe, kommer fra tyske Bietigheim, har tidligere spillet i Randers, bor i Flensburg sammen med Hampus Wanne.

Frederikke Gulmark, dansk spiller fra norske Gjerpen.

Mette Lassen, fløj fra Fredericia.

Othilia Christensen, bagspiller fra Skanderborg.

Line Skak Nielsen, stregspiller fra Nykøbing Falster.

Ricka Gindrup, stregspiller fra Sønderjyske.

Claudia Rompen, målmand fra Sønderjyske.

Desuden er Nadja Lærke Jensen klar til debut efter et års pause med en skade. Hun er kommet fra Skive.

Fem spillere er skadet: Daniela Gustin, Amanda Brogaard, Amalie Wichmann, Camilla Sommer og Kathrine Kubicki.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce